Hvorfor al den dyre kunst på de nye supersygehuse?
Man kunne få lokale kunstnere til at hænge deres kunst op på væggene, uden at de fik betaling for det, men fik mulighed for at kunne sælge deres kunst.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kronikken i JP 7/11 er skrevet af dr.med Ib Hessov med overskriften ”Kunst på fremtidens sygehuse”. Indlægget går ud på, at der af hensyn til patienternes ve og vel i reglen er afsat 1,5 pct. af håndværkerudgifterne til kunstnerisk udsmykning. Det medfører, at der afsættes tocifrede millionbeløb til kunst på bl.a. væggene i de nye supersygehuse.
For nogle måneder siden var der sågar én, der udtalte, at det var godt, at der var afsat så mange penge til de nye sygehuse til kunst, »idet det så gjorde, at folk langvejs fra ville komme og se kunsten.« Mine kommentarer: »Skal sygehusene lige pludselig være kunstmuseer?«
Jeg synes også, at væggene selvfølgelig skal give patienterne en anden oplevelse end en kold hvid væg, men der er andre muligheder end at få dyrt betalte kunstnere til at udsmykke væggene enten ved at købe deres kunst eller at lade dem komme og male direkte på væggene.
Lokale kan sælge deres kunst
Hvad med at man f.eks. fik lokale kunstnere til at hænge deres kunst op på væggene, uden at de fik betaling for det, men fik mulighed for at kunne sælge deres kunst? Det ville blot kræve, at man satte nogle beslag op på de forskellige vægge, og så kunne de lokale kunstnere hænge deres kunst op og med et lille skilt fortælle, at det kunne købes for det og det. Den fremgangsmåde er benyttet mange andre steder. Det kan ses på lokale restauranter, sågar i nogle lægers venteværelser.
Man kunne også få en eller flere fotografer til at fotografere naturen (skove, strand, blomster, dyr og andet), landsbyer (herunder smukke gamle købstæders huse) eller børn, der leger ved en strand. Altså rolige billeder, der ville give betragteren en smuk erindring om egen opvækst eller en glæde blot ved at se på disse rolige billeder af f.eks. en and, der svømmer i en skovsø.
”Kejserens nye klæder”
Man kunne også lave en konkurrence for os almindelige skatteydere med opfordring til at indsende billeder – dette kan gøres over internettet. Det eneste, man så skulle, var at vælge mellem de mange forslag. Disse billeder kunne så laves i stor opsætning og ville med garanti koste en brøkdel af de afsatte penge (dermed flere penge til sengepladser til patienterne) og ville kunne give en meget stor glæde til betragteren.
Hvorfor skal det altid være de ”kendte kunstnere”, der skal have mange penge for så ”simpel” en opgave at skabe lidt glæde for betragteren? Og det sker jo mange gange, at det ikke giver glæde, da megen moderne kunst i nogle tilfælde er alt for intetsigende for andre end dem, der ikke har læst H.C. Andersens ”Kejserens nye klæder” – og det er der mange, der bestemmer kunstopsætning i det offentlige rum, der åbenbart ikke har.
