Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

DF garanterer fortsat medlemskab af Europol

Jeppe Kofod er en forvirret mand, påstår han 1/10. Det kan vi naturligvis ikke have. Og selvom jeg fornemmer en slet skjult polemik i hans indlæg, skal jeg gerne igen – ikke for prins Knud, men min gode kollega – forklare, hvad Dansk Folkeparti ønsker vedr. dansk medlemskab af Europol: Danmark skal vedblive at være medlem af Europol på lige så gode betingelser som i dag. Jeg formulerer bevidst dette i én hovedsætning, så min kollega ikke forvirres yderligere.

Hvordan skal dette da sikres efter et – forhåbentligt – nej 3. december? I første omgang bør en parallelaftale naturligvis afprøves. Den kan vise sig at være det bedste redskab for dansk medlemskab; men det afhænger naturligvis helt af, hvad der kan forhandles på plads. Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag.

Derfor skal en sådan aftale forsøges. Og skulle det vise sig, at en sådan aftale ikke kan indgås, eller at den vil stille dansk politi ringere end i dag, er Dansk Folkeparti helt på det rene med, at vi så må bruge tilvalgsordningen.

Vi vil kun overdrage EU nye beføjelser der, hvor vi også samtidig vil tilvælge retsakten. Det betyder, at der efter 3. december – og i tilfælde af, at en parallelaftale viser sig unyttig – afholdes en ny folkeafstemning. Men denne gang overdrages der kun suverænitet til EU på de retsakter, vi kan blive enige om, at Danmark skal med i, eksempelvis Europol.

På den måde kan Dansk Folkeparti give en garanti for, at Danmark både før, under og efter den kommende folkeafstemning vil være fuldgyldige medlemmer af Europol.

I pagt med grundloven

Men vi kan love mere end det. Vi kan nemlig også garantere, at der ikke overdrages mere magt til EU end højst nødvendigt. Vi ønsker nemlig ikke en tilvalgsordning, hvor Folketingets EU-ivrige partier kan tilvælge, hvad de vil. Vi ønsker, at der skal holdes folkeafstemning, hvis der på et senere tidspunkt skal tilvælges nye retsakter. Det er faktisk også i langt større pagt med grundlovens § 20 end den aftale, EU-partierne har indgået.

Som Jeppe Kofod, der har skrevet under på at overholde grundloven, naturligvis ved, foreskriver grundlovens § 20 en meget bestemt procedure for at overdrage suverænitet. Og den siger intet om, at man ved folkeafstemning kan overlade det til Folketingets almindelige flertal at beslutte, hvor der skal overdrages suverænitet.

Faktisk siger grundloven ret klart, at alene et flertal på fem sjettedele i Folketinget kan overdrage suverænitet. Men ved et ja 3. december ændres det, så et almindeligt flertal i Folketinget kan beslutte, at Danmark skal overdrage ny suverænitet. Eksempelvis på udlændingepolitik, strafferet eller ytringsfrihed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.