Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israel er Europas skjold mod den islamiske verden

Artiklens øverste billede
Alle steder, hvor der findes vand, dyrker israelere jorden – her ved Mevo Horon. Arkivfoto: Ariel Schalit/AP

Israelernes og Israels historie, ved vi fra Det Gamle Testamente og aktuelle arkæologiske fund, går 3-4.000 år tilbage. Det israelske folk har levet i landflygtighed gentagne gange og er alligevel hver gang vendt tilbage til deres land.

Ihærdigt har israelerne alene opbygget Israels infrastruktur – vejnet, havne og byer, vandforsyning, rensning af havvand til drikkevand, opdyrkning af ørkenland til landbrug med indførelse af højteknologiske vandingssystemer og jordvarmeanlæg til dyrkning af grøntsager hele året. Israel ligger forrest inden for it, ikke mindst operationsudstyr ved hjælp af robotter.

Landet er en oase og opleves for den muslimske verden som en fristelse til at indtage hele Israel og derefter Europa.

Denne investering af viden og formåen såvel åndeligt som praktisk går tabt, hvis ikke Israel og det israelske folk fortsat eksisterer.

Israelerne vil blive ved med at kæmpe for deres eksistensret. Det ligger i deres gener.

Fra Vestbreddens grænse mod vest og ud mod Middelhavet er den korteste afstand ca. 45 km. I et kvadratisk kystområde (ca. den dobbelte afstand) mod syd og nord, grænsende op til Vestbredden og Middelhavet, lever 70 pct. af den israelske befolkning, og 80 pct. af Israels industri ligger her. Længere mod syd findes de to ørkener Negev og sydligst Arava. Alle steder, hvor der findes vand, dyrkes grøntsager og daddelplantager. Mod nord i Galilæa i det frodige bjerglandskab avles frugt og grøntsager.

Hele verden er repræsenteret

Det israelske folk udgør en syntese (sammensætning) af den vestlige verdens nationaliteter inklusive jøderne fra Etiopien, de såkaldte sefarder.

I samtaler med israelere i Israel kommer det til udtryk, at de eksempelvis er hollændere, tyskere, nordmænd, svenskere, russere eller amerikanere. Hele den vestlige verdens nationaliteter er således repræsenteret og lever her i ét folk – israelerne.

Israelske soldater skal efter tre måneders rekruttid aflægge ed ved en ceremoni i Jerusalem. Jeg var i Jerusalem den dag, da ceremonien fandt sted for nogle uger siden. Ved samtaler med israelske soldater i Jerusalem takkede jeg dem for deres store indsats for at forsvare deres land og således hele den vestlige verden mod den islamiske front. Og jeg sagde, at de skal vide, at mange støtter Israel. De takkede i glæde og taknemmelighed og bragte budskabet videre til de andre soldater.

Israel som nation er skabt gennem israeleres ihærdige flid, dygtighed og innovative intelligens. Landet er en oase og opleves for den muslimske verden som en fristelse til at indtage hele Israel og derefter Europa. 370 mio. muslimer findes i hele området omkring Israel. 11 mio. grækere står allerede i fare for at blive invaderet.

Vestens ansvar

Dybest set virker Israel – det eneste demokratiske land i et område med 370 mio. muslimer – som et skjold for islamisk erobring af Europa.

Derfor er det Vestens ansvar at stå sammen om Israels ret til at eksistere. Ved at forstå Israels situation som nation og folk. Ved at forstå, at hvis Israel bliver udslettet af de muslimske lande, er det sket med Europa som frihedselskende kulturstater.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen