Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israel er et forkælet land

Artiklens øverste billede
Det handler i særdeleshed om, at verdenssamfundet i mange år har fundet sig i, at Israel skal bestemme stort og småt. Arkivfoto: Niels Hougaard

Så er Folketingets formand Mogens Lykketofts omtalte besøg i Palæstina overstået. Ingen kan være i tvivl om Israels irrationelle reaktion, men de færreste ved, hvad sagen går ud på.

Problemet er grundlæggende, at Israel er et forkælet land, der har vænnet sig til, at enhver opførsel og handling tolereres af det internationale samfund. Det handler ikke alene om den israelske besættelse og den massive undertrykkelse, palæstinenserne udsættes for konstant og efterhånden i et optrappet tempo.

Det handler i særdeleshed om, at verdenssamfundet i mange år har fundet sig i, at Israel skal bestemme stort og småt, også når det handler om besøg fra politikere, statsmænd og statsoverhoveder til Palæstina/Israel.

Det har til alle tider handlet om, at Israel – og Israel alene – vil bestemme hvem, hvornår og hvorfor nogen skal besøge Palæstina.

Israel kan ikke tåle politikere og statsmænd, der som Mogens Lykketoft er principfaste.

Det har til alle tider handlet om, at Israel vil have politikere, statsmænd og statsoverhoveder til at besøge Israel først. Og først når de internationale gæster har overstået møderne med det officielle Israel, fået kalotten på og besøgt Yad Vashim, svømmet med marsvinene (af Israel markedsført som delfiner), der lever i fangenskab, kan de internationale gæster være heldige at få en halv times tid i Palæstina.

Først i det øjeblik hedder det, at gæsten har hørt begge parter om alle konflikters moder, og dermed har det været et vellykket besøg. Ifølge Israel.

Landet kan ikke tåle kritik

Som et forkælet barn kan Israel ikke tåle kritik. Det ved vi. Og det ved hele verden efterhånden.

I ca. halvandet år holdt Israel vores tidligere udenrigsminister Villy Søvndal for nar ved at meddele gang på gang, at: »Israel kan ikke finde tid til at mødes med dig«. På diplomatsprog betyder det: »Vi finder det ikke relevant at mødes med dig«.

Eller i bedste fald: »Vi vil mødes med dig, når vi synes, og vi har lyst til det«.

Alene fordi det ikke huede Israel, at Villy Søvndal som en anstændig politiker var/er kritisk over for den israelske besættelse og er en stor tilhænger af det internationale samfunds krav og ønske om frihed og selvstændighed for det palæstinensiske folk.

Sådan ville Israel behandle Folketingets formand, blot fordi Lykketoft – som en ven af både Israel og Palæstina – er kritisk over for besættelsen og undertrykkelsen. Og især den nuværende israelske regerings modvilje mod en retfærdig og varig fred med palæstinenserne. Også set i lyset af de massive og aldeles provokerende bosættelsesbyggerier på den besatte Vestbred.

Israel kan ikke tåle politikere og statsmænd, der som Mogens Lykketoft er principfaste, anstændige og indsigtsfulde, og som ikke er bange for at sige »nok er nok« over for Israel.

De færreste kan være i tvivl om, at Folketingets formand Mogens Lykketoft har gjort sin del for at få de nødvendige møder med sine israelske kollegaer. Men forgæves.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.