Apartheid i Israel?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sit indlæg 30/1 sidestiller Irene Clausen Israel med Sydafrika, når det gælder behandlingen af dets arabere. Noget mere hovedløst skal man lede længe efter. Jeg har ingen illusioner om at kunne råbe Irene Clausen op, men til orientering for interesserede læsere kan jeg anføre disse uigendrivelige fakta om Israels arabere:

Ifølge Israel Central Bureau of Statistics var den arabiske befolkning i Israel i 2010 1.573.000. Det er 20,4 pct. af befolkningen. Det israelske udenrigsministerium har fastslået, at »arabiske israelere er borgere i Israel med lige rettigheder«, samt at »den eneste juridiske sondring mellem arabiske og jødiske borgere drejer sig ikke om rettigheder, men om borgerpligt«.

Som følge heraf har araberne i Israel altid haft stemmeret, men aldrig værnepligt. Allerede til Israels første valg i 1949 opstillede to arabiske partier, hvoraf Nazareths demokratiske Liste vandt to pladser i Knesset. Arabere stemmer oftest for zionistiske parter. I 2006 gik 30 pct. af arabiske stemmer til disse partier mod 25 pct. i 2003, 30,5 pct. i 1999 og 33,4 pct. i 1996.

Ahmad Tibi, leder af det arabiske parti Ta’al, har været formand for Knesset. Arabiske partier har i øjeblikket 12 af dets 120 pladser. Det første kvindelige arabiske parlamentsmedlem var Hussniya Jabara, der blev valgt i 1999. Raleb Majadele blev i 2007 minister uden portefølje og senere minister for videnskab, kultur og sport.

Højesteret og udenrigstjenesten

Abdel Rahman Zuabi blev i 1999 den første araber i den israelske højesteret. Salim Joubran er den første araber, der er fast tilknyttet højesteret.

I udenrigstjenesten blev Ali Yahya i 1995 ambassadør i Finland og i 2006 ambassadør i Grækenland. Mohammed Masarwa har været generalkonsul i Atlanta. Ishmael Khaldi blev i 2006 som den første beduin udnævnt til konsul i San Francisco.

I den offentlige service var der i 2002 beskæftiget 6,1 pct. arabere ud af alle 56.362 stillinger. Premierminister Sharon forordnede i januar 2004, at enhver statslig virksomhed skulle have mindst én arabisk borger i sin bestyrelse.

I forsvaret er generalmajor Hussain Fares chef for Israels grænsepoliti og generalmajor Yosef Mishlav leder af Home Front Command og koordinator for regeringens aktiviteter i PA’s selvstyreområder. Andre højtstående officerer i IDF er oberstløjtnant Amos Yarkoni, som er beduin.

Israelske hospitaler modtager palæstinensere på lige fod med andre – selv sårede bombemænd er blevet behandlet, ligeledes palæstinensiske børn, der er nægtet behandling i selvstyreområderne, fordi forældrene ikke kunne betale. Eksempler gives gerne.

Apartheid så det basker

Derimod driver araberne apartheid, så det basker:

»Jeg vil ikke tillade en eneste jøde at bo blandt os på palæstinensisk jord,« udtalte præsident Mahmoud Abbas den 28. juli 2010.

Der er dødsstraf for palæstinensere, der sælger jord til en jøde.

Da Østjerusalem var under jordansk herredømme 1947-1967, blev jøderne undertrykt og sjoflet på den mest utrolige måde – deres synagoger blev ødelagt og deres gravsten brugt til latriner.

Boykot af israelske varer skader de palæstinensiske producenter mere, end de skader jøder, så mon ikke Irene Clausen & co. snart skulle begynde at tænke i nye baner?