JP bygger på myter og misforståelser
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Godt nok var det en omfattende pakke for klimapolitikken frem til 2030, som Europa-Kommissionen præsenterede 22/1. Derfor kan jeg godt forstå, hvis Jyllands-Posten ikke har nået at læse alle de forskellige dele, som klimapakken bygger på. Men det er alligevel forbløffende, at lederen i JP 24/1 kan bygge på så mange fejl og misforståelser.
F.eks. har jeg ikke hævdet, at satsningen på vedvarende energi ikke koster noget. Energinettene skal udbygges, og mange regeringer inkl. den danske har valgt at bruge afgifter m.m. som en del af energipolitikken. Men jeg har henvist til, at den meget grundige analyse af energiomkostninger, som EU-Kommissionen også udsendte 23/1, fastslår, at det er alt for forsimplet at hævde, at energipriserne er vokset pga. vedvarende energi.
Når man renser elpriserne for afgifter og moms, viser det sig nemlig, at den rene elpris ikke stiger mere i lande med masser af sol- og vindenergi i nettene. Der er faktisk eksempler på, at kostprisen for at producere energi er faldet i lande med meget sol og vind. Det er da en konklusion, der nok burde vække interesse.
Rent vrøvl
Men der er flere misforståelser. Den groveste er, at Jyllands-Posten hævder, at der i 2030-pakken ikke fortsat skal være bindende mål for, hvordan de enkelte medlemslande nedbringer deres CO2-mål.
Mange har slet ikke ønsket et bindende mål for Europa – men det fik vi faktisk igennem.
Rent vrøvl. Der bliver sat nationale bindende mål præcis som i dag – med sanktioner osv. præcis som i dag. I forhold til målet for vedvarende energi lægges op til en ændring, så vi fremover får et mål, der er bindende for hele EU, mens der lægges op til dialog om, hvordan der kan bygges lidt mere fleksibilitet ind for de enkelte lande, i stedet for at kommissionen dikterer delmål for vedvarende energi for hvert enkelt land. Mange har slet ikke ønsket et bindende mål for Europa – men det fik vi faktisk igennem.
Så har lederskribenten heller ikke læst, hvad EU-Kommissionen rent faktisk skriver om målet for energieffektivitet. Det kommer der et bud på til efteråret, fordi man ville respektere, at energikommissæren har lovet parlamentet en evaluering af området til sommer. Når den foreligger, kommer der bud på næste skridt.
Konkurrencedygtigt
Endelig vil jeg gerne understrege, at klimapolitikken ikke har drevet virksomheder ud af Europa.
Hvorfor? Fordi vi i Europa ganske vist har mere ambitiøse klimamål end vores konkurrenter. Men til gengæld har vi også for det første en række tiltag, der tager hensyn til de netop mest konkurrenceudsatte og de mest energiintensive sektorer, der i meget vidt omfang kompenseres. Tiltag, der ovenikøbet virker.
For det andet, viser rapporten, har den dyrere energi i Europa også bevirket, at vi i Europa er betydeligt mere energieffektive end f.eks. vores amerikanske konkurrenter.
Alt det kan man faktisk læse sig til i kommissionens materiale fra i onsdags.
Det kan være svært for nyhedsjournalister at nå at læse og forstå tingene ordentligt i nyhedskapløbet. Og klima- og energipolitik er indviklet. Men dog ikke mere indviklet, end at man burde kunne forvente, at en lederskribent havde blot de mest basale facts på plads og ikke baserede en hel leder på myter og misforståelser.