Den største forbrydelse er ikke at træffe en forkert beslutning. Det er ikke at handle
Sportens verden og foreningslivet kan lære erhvervslivet noget vigtigt. Der, hvor man ikke kan købe loyalitet med løn og ikke skjule manglende resultater, bliver det meget hurtigt klart, hvem der er relevant.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
»Det vigtigste slag i golf er det næste,« sagde Ben Hogan.
Den ene sætning rammer et paradoks i erhvervslivet: Sporten er kompromisløst rettet mod den næste kamp, mens for mange virksomheder bruger deres energi på at forklare den forrige.
Mange ledere og bestyrelser bruger uforholdsmæssigt meget tid på at fremstå interessante. Det handler om image, status…