Regeringen bør træde i karakter over for et landbrug, der ikke selv kan finde ud af at ændre sin produktion

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forargelsen og forundringen stod i kø, da billeder fra de danske grisestalde løb over skærmen i dokumentaren ”Hvem passer på grisene” på TV 2. Bortset fra måske lige hos formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch, der er citeret for at sige: »Alle de dyr, der er filmet i min stald, dem kan jeg forsvare, at de bliver håndteret korrekt.« Det siger han til TV 2, i forlængelse af at landsretten netop har ophævet et midlertidigt fogedforbud mod aktivisters skjulte optagelser fra Jeppe Blochs gård.

Og ja, jeg tror såmænd, at over 90 pct. af Jeppe Blochs grise har et liv inden for lovens rammer. Men er det godt nok? Og ja, der er brodne kar alle steder – i grisestaldene, på plejehjemmene, i bankerne, i industrien, på Christiansborg, i detailhandlen, i fagforeningerne, i ngo’erne. Og sjovt nok også blandt os forbrugere.

Men har udsendelsen så overhovedet rokket ved salget af grisekød? Nej, er det korte svar, som ikke er min påstand, men den kendsgerning, jeg blev mødt med, da jeg henvendte mig til Coop og spurgte, om udsendelsen havde haft en effekt på deres salg af grisekød.

Coop oplyste, at salget af grisekød ikke er faldet, siden dokumentaren blev sendt, snarere tværtimod. Coop sagde dog også, at der op til julen 2025 har været en større stigning i salget af kød fra grise med mere dyrevelfærd sammenlignet med året før. Så en stor del af os forbrugere er åbenbart blevet lige så resistente over for dyrenes ve og vel, som en stor del af landmændene er blevet det. Der skal skrappere midler til.

Men der er håb. For regeringen har nedsat et nyt vækstteam, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark fastholder og udvikler et konkurrencedygtigt landbrug, der »leverer nogle af verdens mest eftertragtede fødevarer og samtidig er bæredygtigt«.

Vækstteamet skulle have afleveret sine anbefalinger til regeringen ultimo 2025, men er ifølge Erhvervsministeriet forsinket nogle måneder. Forsinkelsen er måske ikke så skidt, at den ikke er godt for noget. For måske når vækstteamet at skele til den store hollandske undersøgelse, som Deloitte har lavet for den hollandske organisation Robin Food Coalition, som er en sammenslutning af ledere i økologiske fødevarevirksomheder i Holland.

Analysen undersøger fire alternative scenarier i forhold til business as usual. Deloitte-rapporten konkluderer, at det nuværende hollandske landbrug påfører samfundet et milliardunderskud som følge af bl.a. klimabelastning og pesticidforurening, hvorimod en omlægning til økologi og reduceret husdyrproduktion vil give et milliardoverskud.

Så måske er det på tide, at politikerne på Christiansborg tager fat om nældens rod, uanset hvor komplekst det er. For meget tyder på, at erhvervet ikke selv magter opgaven. Så hvorfor ikke hente inspiration hos hollænderne? I sidste ende er det regeringens ansvar at sætte både retning og rammer for, hvordan vi skal producere fødevarer i Danmark.