Det nytter ikke noget at slukke for nyhederne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kongen nævnte i sin nytårstale, at det er en ringe trøst at slukke for nyhedsstrømmen.

Det er jeg meget enig i. Det kan ofte være svært ikke at blive overvældet af en konstant nyhedsstrøm, der primært synes at have fokus på dårlige nyheder og dommedagsprofetier.

Det må dog ikke afholde os fra at lade os oplyse og læse journalistisk forankrede nyheder, for uden oplyste samfundsborgere får demokratiet trange kår.

Forleden overhørte jeg i toget en samtale mellem en jævnaldrende gruppe unge. De talte om, at de havde indført nyhedsstop og ikke længere læste nyheder. Det er de ikke ene om.

I en årlig rapport fra RUC, ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2025”, kommer en række bekymrende tendenser for danskernes medievaner til udtryk. Rapporten viser, at 27 pct. af danskerne »tit« eller »nogle gange« undgår nyheder.

Selvom tallet er højere for sammenlignelige lande, er det en stigning på omkring 17 pct. sammenlignet med sidste års rapport.

Nogle af de hyppige årsager til at undgå nyheder er ifølge rapporten, at der er for mange nyheder om krige og konflikter, og at nyhederne kan have en negativ indflydelse på ens humør.

Samme rapport viser dertil, at unge generelt set foretrækker at få deres nyheder fra sociale medier.

Det fremhæves ofte, at vi lever i krisernes tid. Den ene krise synes at overlappe den anden. Økonomisk krise. Klimakrise. Coronakrise. Ukrainekrise. Inflationskrise. Trivselskrise. Og jeg kunne blive ved.

Jeg kan godt forstå, hvordan krisefokuseringen kan få nyhedslæsere, mig selv inklusive, til at føle afmagt, og at det negative fokus kan smitte af på humøret.

Vi lever dog også i en tid, hvor opgør med de journalistiske medier og beskyldninger om fake news har vind i sejlene. Samtidig er den sandfærdige virkelighedsopfattelse truet af sociale medier og AI, og vi synes at leve i forskellige – og af og til uforenelige – ekkokamre af sandhedsbobler. Dette imens netop de sociale medier gennem afhængighedsskabende doomscrolling synes at fodre vores afmagt med det ene mere ligegyldige stykke brainrot efter det andet. Det er et problem.

I en tid som denne er det derfor mere nødvendigt end nogensinde før, at vi ikke giver slip på vores kilder til sandfærdig oplysning.

Tiden er ikke til at slukke for journalistisk forankrede nyheder og sætte en stopper for nyhedsstrømmen – heller ikke selvom der er mange nyheder om krige og konflikter, eller selvom den kan have en negativ indflydelse på humøret.

Tværtimod er tiden mere end nogensinde før til at opsøge de journalistiske mediers nyhedsdækning.

De skaber, i modsætning til sociale medier, en uafhængig kvalitetssikring. De er en essentiel kilde til sandfærdig oplysning, og sandfærdig oplysning er en forudsætning for vores demokrati og vores frihed. Vi må aldrig tage pressen for givet. Nyhedsstop er ikke vejen frem.