USA vil isolere Grønland: Sådan får Trump sin vilje

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ved den danske folkeafstemning i 2022 indtrådte Danmark i EU’s forsvarssamarbejde, Pesco, hvilket ændrede USA’s situation omkring Grønland. Da Danmark nu er med i Pesco, vil det blive sværere for USA at holde Pesco ude af Grønland, så længe Grønland er med i rigsfællesskabet.

Kun ved at etablere fuld kontrol over Grønland kan USA i fremtiden, ene og alene, kontrollere og dominere Grønland, militært og økonomisk.

USA har en lang historie med at etablere kontrol over andre lande, hvilket giver indsigt i nogle af de metoder, som USA kan bruge for at opnå kontrol over Grønland. Et tidligt eksempel er Monroe-doktrinen fra 1823. Den fremstod som at skulle forhindre europæisk kolonialisme i Syd- og Mellemamerika, men bag de ædle ord om frihed handlede det i virkeligheden om at sikre amerikansk dominans. Det har medført mange statskup og militære interventioner i regionen, som i Brasilien, Chile, Colombia, Cuba, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru, Venezuela m.fl.

I Afrika er Liberia det land med den længste og dybeste erfaring med indirekte amerikansk styre. Udadtil fremstår landet som en selvstændig nation, men i realiteten har dets økonomi og forsvarspolitik været indirekte styret og kontrolleret fra Washington. Liberias historie var delvist med til at inspirere det teoretiske koncept om neokolonialisme, som udviklede sig i Afrika omkring 1960’erne.

I Asien er de amerikanske krige i Cambodja, Kina, Korea, Laos og Vietnam eksempler på, hvordan USA reagerer i forsøg på at påtvinge amerikansk dominans.

USA har mange metoder til at etablere kontrol over Grønland, og der findes officielle manualer for, hvordan det kan gøres. Blandt disse er feltmanualen fra den amerikanske hær om ”psykologiske operationer, taktikker, teknikker og procedurer”, og ”manual for ukonventionel krigsførelse” samt en række rapporter udarbejdet af RAND Corporation.

Ud fra de historiske erfaringer og relevante litteratur kan strategien i Grønland analyseres ned til fire faser, hvoraf de første tre er forholdsvis forudsigelige. Først skal Grønland isoleres. Der skabes splid mellem Danmark og Grønland, hvilket styrker de grønlandske uafhængighedskræfter. Samtidig fremstilles USA som en bedre partner for Grønland.

Næste skridt er at sikre en folkeafstemning om uafhængighed, når opinionen er formet således, at løsrivelse fra rigsfællesskabet er højst sandsynlig.

I tredje fase udviser USA international støtte til anerkendelse af den grønlandske stat. Andre magter holdes på afstand, og USA tilbyder militær støtte, økonomiske pakker og finansielle lån til udviklingsprojekter. En central faktor er, at USA ikke leverer militære ydelser uden betingelser, og disse vil typisk indebære langsigtede amerikanske krav om indflydelse.

I den fjerde fase vil USA etablere fuld kontrol over Grønland, hvilket kan udvikle sig i forskellige retninger. Historisk set har USA brugt forskellige metoder, men et centralt element er gældsopbygning, som det er set i Afrika, Asien og Sydamerika.

Et sandsynligt scenarie kan være, at USA afventer, at Grønland ikke vil kunne håndtere sin statsgæld. Det vil give mulighed for at implementere en form for økonomiske strukturtilpasningsprogrammer med omfattende liberalisering og privatisering. Amerikanske kapitalfonde og konglomerater kan derved opkøbe Grønlands infrastruktur såsom havne, veje, hospitaler, skoler, lufthavne og landområder.

Det vil afvikle velfærdsstaten og svække den grønlandske befolkning. Indførelsen af brugerbetaling for uddannelse og sundhed kan medføre øget fattigdom og opbygge et klassesystem med en lille, velhavende elite, der belønnes for at varetage USA’s interesser.

Under en social og økonomisk krisetilstand kan der opstå større vilje blandt befolkningen til at blive tilknyttet USA. For det er der også mange modeller som for eksempel De Amerikanske Jomfruøer, Marshalløerne eller Alaska.

Der er ingen tvivl om, at politikere i Danmark og EU er bevidste om USA’s globale strategi, og at Pesco er en central faktor for, at USA vil have fuld kontrol over Grønland. Det skaber fleksibilitet i EU og gode forhandlingsmuligheder for Grønland.

Inatsisartut kan overveje, hvilke fordele Grønland kan få ved at blive medlem af EU, før der afholdes en folkeafstemning om udmeldelse af rigsfællesskabet.