Kom nu i sommerhumør, Pia Kjærsgaard
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Rona og Rubin. To efternavne, der umiddelbart ikke emmer meget af danskhed. Men bagved er vi to danske statsborgere med Danmark dybt i hjertet og en fædrelandskærlighed på lige fod med dem, der hedder Rask og Rudbæk.
Og det er der tusindvis og atter tusindvis andre danskere med udenlandsk baggrund, der også har. Derfor var det også en ejendommelig oplevelse at læse Pia Kjærsgaards debatindlæg ”Er du egentlig dansker?”. En Dansk Folkeparti-classic, hvor Pia & co. endnu en gang giver et flæskestegs- og rødgrød-præget forsøg på at diktere danskhed ud fra nogle hjemmehæklede kriterier.
Pia Kjærsgaards sigte er naturligvis at opretholde sit ry og rygte som dansk udlændingepolitiks skrapsak. Men med sit debatindlæg kommer hun uforsætligt til at blåstemple danskheden hos langt hovedparten af de mennesker, som hun og DF i årtier har mistænkeliggjort. Og tak for det, Pia. Nu har vi langt om længe dit ord for, at vi og alle de andre arbejdende og lovlydige borgere, der tror på demokratiet, faktisk kan kalde os danske. Det er da skønt at opleve.
Vi tror nu mere på en virkelighed, hvor der er mange måder at være dansker på, og vi bliver egentlig lidt trætte, når Pia Kjærsgaard putter danskhed på tube og moser det ud som dikterede valg af børnenavne og aftensmad. Danskhed er da meget større end det.
I Moderaterne siger vi tit, at det ikke er enten-eller. Det handler om at sige både-og. Det gjorde Venstres mangeårige minister og folketingsmedlem Bertel Haarder også for en del år siden, da han udtalte:
»Vi kan ikke forlange, at tyrkere og pakistanere skal aflægge sig deres baggrund. Men vi vil meget gerne have, at de også er danske.«
Vi underkender egentlig ikke, at Pia Kjærsgaard kan have en pointe: Det er da et problem, at der er mennesker her i landet, der modarbejder vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Selvfølgelig er der det. Spørgsmålet er, hvad Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti vil gøre for at løse det – udover at bede de pågældende om at rejse “hjem”.
Her er en forudsigelse: Det løser nok ikke problemet. Og faktisk er det lige præcis den retorik, der risikerer at få et ungt menneske til at føle sig uden for det danske fællesskab og købe ind på idéen om at modarbejde de værdier, vi har så kær.
Du hjælper din sag meget mere ved at finde sommerhumøret frem, Pia. Ret fokus på alle de nydanskere, der er lys i fællesskabets fyrtårn. Som passer deres uddannelse og arbejde. Som er lykkelige for at leve i et demokrati med de frihedsrettigheder, det fører med sig.
Og giv dem mulighed for at sige til deres børn: Ja, selvfølgelig er du dansker.