Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skolen skal både være boglig og praktisk

Det er vigtigt, at børn får praktiske erfaringer og mulighed for at lege og eksperimentere som en naturlig del af det at lære. 

Artiklens øverste billede
At folkeskolen er blevet mere boglig, kan være en medvirkende årsag til den vigende tilgang til erhvervsuddannelserne, vi har oplevet de senere år. Det skal vi ændre, mener formænd for Dansk Metal og Danmarks Lærerforening. Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

Manglen på faglærte bliver et stort problem for Danmark i fremtiden, hvis ikke vi laver langtidsholdbare løsninger, der sikrer kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Et af de første og vigtigste skridt, vi kan tage, er at sikre, at folkeskolens elever får så motiverende, alsidig og inspirerende undervisning som muligt.

En undervisning, der er mere praksisnær og anvendelsesorienteret. Derudover skal vi sikre en stærkere tilknytning til erhvervsvirksomheder og bedre erhvervspraktik. Vi er nemlig enige med statsministeren, når hun siger, at »folkeskolen er blevet for akademiseret«.

At folkeskolen er blevet mere boglig, kan være en medvirkende årsag til den vigende tilgang til erhvervsuddannelserne, vi har oplevet de senere år. Det skal vi ændre, for det er afgørende vigtigt, at vores børn får praktiske erfaringer og mulighed for at lege og eksperimentere som en naturlig del af det at lære.

Elevernes skolegang skal ikke være endimensionel, for praksisnær undervisning er også en vej til at styrke den enkelte elevs samlede faglige niveau. Både for dem, som har let ved skolen, og dem, som ikke har.

Lærerne skal have gode muligheder for at tilrettelægge den gode og motiverende undervisning, og der skal være efteruddannelsesmuligheder, der kan klæde lærerne på til at møde de krav, som en øget praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning stiller.

Den praktiske og eksperimenterende undervisning er blevet trængt i baggrunden af et stærkt fokus på PISA-resultater og de almene boglige fag kombineret med flere test og prøver.

Hvis vi vil have mere praksisfaglighed ind i undervisningen, så bliver vi nødt til at give lærerne bedre rammer til at tænke den dimension ind i undervisningen.

Alle elever skal have lige muligheder, og derfor skal ansvaret for erhvervspraktikken placeres på skolerne, hvor de kender eleverne.

Mange faglokaler er blevet nedlagt på skolerne gennem de senere år. Det må der gøres noget ved. Vi kan også prøve at styrke mulighederne for samarbejde med erhvervsskoler, der har etablerede værksteder. Folkeskolerne og erhvervsskolerne kan lære noget af hinanden, hvis mulighederne for samarbejde forbedres.

Det kan vi gøre ved at styrke mulighederne for projektsamarbejde mellem erhvervsliv og folke- og erhvervsskoler.

Det mest oplagte og enkle sted at sætte ind er imidlertid ved at styrke erhvervspraktikken i folkeskolen og give eleverne deres egne oplevelser med, hvad det vil sige at gå på arbejde. Både på kontoret, i forretningen og på fabrikken. Her skal vi sørge for, at det ikke kun er elever fra ressourcestærke hjem, der kommer i praktik.

Alle elever skal have lige muligheder, og derfor skal ansvaret for erhvervspraktikken placeres på skolerne, hvor de kender eleverne. Det skal støttes af en stærk organisering i hver kommune, så skolernes tilknytning til erhvervsvirksomheder og erhvervspraktikken styrkes. Erhvervspraktikken giver nemlig eleverne viden og erfaringer om job og uddannelse, samt hvad en konkret arbejdsdag egentlig indeholder.

Flere kan få øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder, samtidig med at de rustes til at træffe deres eget personlige uddannelsesvalg. Derfor skal vi sammen gøre en indsats for at få mere praksisfaglighed i folkeskolen. Skolen skal både være boglig og praktisk.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.