Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Derfor er det forkert at publicere tegningen

Hvis en ven eller nabo mister et barn, viser man medfølelse og tilbyder hjælp i den svære situation. Jeg er overbevist om, at de fleste danskere tager afstand til Kina-tegningen. ​

Artiklens øverste billede
Feng Tie, Kinas ambassadør i Danmark, understreger, at med ytringsfriheden følger der også et moralsk og socialt ansvar. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Satiretegningen, der håner den kritiske situation i Kina, som Jyllands-Posten publicerede for nylig, er chokerende og dybt fornærmende for det kinesiske folk. Mange mennesker har mistet deres liv i Kina, og tusindvis af læger og sygeplejersker kæmper dag og nat mod den dødbringende virus.​​

Millioner af mennesker arbejder døgnet rundt for at forhindre spredningen af virussen, og at den kommer ud af kontrol. Mange lande og medier har tilbudt støtte og sympati. Dette står nu i skarp kontrast til, hvad Jyllands-Posten har gjort, hvilket virker hjerteløst og moralsk forkasteligt for millioner af mennesker.

Når et menneske er i nød, udviser mennesker normalt støtte og sympati. Hvis en ven eller nabo mister et barn, viser man medfølelse og tilbyder hjælp i den svære situation. Jeg er overbevist om, at de fleste danskere gør det samme, og at de fleste tager afstand for denne satiretegning. ​​

Satiretegningen nedgør Kina, men Jyllands-Posten skader muligvis Danmark mere ved at ødelægge Danmarks ry i Kina og muligvis også andre steder i verden. Som en kinesisk læser skriver, »hvis danskerne ikke ønsker at hjælpe, er det okay. Men fornærm os ikke«.

Efter at tegningen er blevet sendt rundt på Sina Weibo, som er et af de mest indflydelsesrige sociale medier i Kina, har der været over 13.000 kommentarer, som er blevet diskuteret mere end 100.000 gange og læst af over 280 millioner mennesker. Kommentarerne udtrykker forargelse over tegningerne.

Jeg ved, at ytringsfriheden ligger tæt på hjertet af mange danskere og er noget, som der værnes om. Men med ytringsfriheden følger der også et moralsk og socialt ansvar. ​​

Jeg tror for eksempel ikke, at danske medier ville publicere satiretegninger af de mennesker, som var ofre for tsunamien i 2004 eller af andre mennesker, som dør i krig eller af fattigdom. Jeg er også overbevist om, at de fleste danske medier har en sober tone, når der tales om ligestilling og seksuel orientering.

I henhold til FN’s internationale konvention om civile og politiske rettigheder § 19, er ytringsfriheden også underlagt visse begrænsninger, og den europæiske menneskerettighedskonvention § 10 foreskriver, at ytringsfrihed »medfører pligter og ansvar (…) som er foreskrevet ved lov« og »for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder«.​​

Der står endvidere i den danske straffelov kap. 12, § 110e, at »med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag«.

Satiretegningen nedgør Kina, men Jyllands-Posten skader muligvis Danmark mere ved at ødelægge Danmarks ry i Kina og muligvis også andre steder i verden. Som en kinesisk læser skriver, »hvis danskerne ikke ønsker at hjælpe, er det okay. Men fornærm os ikke«. En anden skriver, at »det er svært at tro, at en sådan hjerteløs ting kunne gøres af nogen fra H.C. Andersens hjemland«.​​

Kommentarerne er meget trist læsning, og Jyllands-Posten og Niels Bo Bojesen bør give det kinesiske folk en undskyldning. Hvis de nægter og ikke mener, at de misbruger ytringsfriheden, kan de fremstå for det kinesiske folk som arrogante og foragtelige.

Nogle vil muligvis påstå, at Kina forsøger at kontrollere de danske medier og underminere ytringsfriheden i Danmark ved at reagere på denne satiretegning, og nogle vil måske ironisk nok mene, at jeg som den kinesiske ambassadør til Danmark bør holde mund og ikke ytre mig om denne sag. ​​

Men dette kan i sig selv blive set som, at den aggressive part bruger ytringsfriheden til at tilsværte andre og dernæst beskylde den, som er angrebet, for at underminere ytringsfriheden ved at svare tilbage. Men når nogen er blevet forurettet, er det naturligt at bede om en undskyldning, og en klog person kan se sin fejltagelse og har modet til at undskylde.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.