Navlebeskuende verdensmål

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en kronik i Jyllands-Posten 2/1 efterlyste jeg et globalt perspektiv på Danmarks arbejde med FN’s verdensmål og brugte eksempler fra Vores Mål-projektet. I et svar 7/1 forsvarer professor Steen Hildebrandt og afdelingsdirektør Niels Ploug projektets danske perspektiv med, at det er nærværende for danske borgere og målbart.

Jeg synes ikke, at deres argumenter er gode. Et globalt perspektiv på danske handlinger kan sagtens være konkret, handlingsrettet, målbart og nærværende. For den, som tvivler på det, er det bare at åbne sit køle- eller klædeskab.

Eksempler på temaer med et globalt og dansk perspektiv er: Ønsker vi, og kan vi reducere det samlede danske forbrug? Hvordan kan vi undgå, at vor madproduktion bidrager til ødelæggelse af regnskov, og at produktionen af vore mobiler og klæder har alvorlige miljømæssige og menneskelige konsekvenser, herunder farligt børnearbejde?

Mål og indikatorer for disse temaer giver et helt andet fokus end projektets spørgsmål som f.eks. formuleret på netsiden: »Skal vi acceptere, at stadig flere unge ryger?« og »Skal vi arbejde for at få antallet af svært overvægtige ned?«

Jeg tror, at et globalt perspektiv på ”danske handlinger” vil kunne være langt mere engagerende end de traditionelle debatter, som Vores Mål-projektet inviterer til. Endnu vigtigere: Det vil kunne bidrage til, at vi i Danmark tager de drastiske miljøændringer og truslen om klimakollaps alvorligt og anerkender vort medansvar for dem. Vi kan ikke vente med at gøre det, til vi har løst vore problemer med hensyn til ligestilling, uddannelse, rygning osv.