Bæredygtighed og verdensmålene skal være nærværende for alle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak til lektor, dr.polit. Anne Bregnballe for kronikken i JP tidligere på måneden om projektet Vores Mål. Det er netop et af formålene med projektet at bidrage til debat i Danmark om FN’s 17 bæredygtighedsmål, og kronikken peger på flere vigtige problemstillinger.

Det er rigtigt, at verdensmålene handler om den globale udvikling. Men den globale udvikling er til syvende og sidst i høj grad bestemt af, hvad der gøres i de enkelte lande, virksomheder og familier. Formålet med Vores Mål-projektet er derfor at give et dansk perspektiv på, hvordan vi skaber en bæredygtig samfundsudvikling på hvert af de 17 områder, som verdensmålene handler om.

Vores Mål-projektet skal altså supplere de indikatorer, som FN allerede har vedtaget på globalt plan, og som Danmarks Statistik løbende følger op på efterlevelsen af (www.dst.dk/sdg).

Det er ambitionen, at Vores Mål-projektet skal munde ud i et antal konkrete og målbare indikatorer, så det kan måles og ses, om udviklingen i Danmark går i den rigtige eller den forkerte retning, og hvor langt vi er fra at yde vores bidrag til en positiv udvikling.

Dermed følger vi i Danmark op på FN’s opfordring om, at alle verdens lande formulerer egne indikatorer for udviklingen inden for hvert af de 17 mål og delmål. Det er nemlig ikke alle de 232 indikatorer, FN har fastsat, der er centrale problemstillinger i de enkelte lande, sådan som de står beskrevet.

På uddannelsesområdet f.eks. er det en global målsætning, »at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater«.

I Danmark er vi nået langt på dette område med undervisningspligt for alle og et veludbygget skolesystem, der giver gode muligheder for alle til at erhverve sig en uddannelse, der passer til den enkeltes ønsker og muligheder. Men det er lige så velkendt og veldokumenteret, at vi i Danmark ikke hermed har løst alle ulighedsproblemer i uddannelsessektoren.

Vi har stadig udfordringer set i lyset af verdensmålenes intention om at mindske uligheden. Så hvordan kan vi arbejde med denne og andre problemstillinger og måle på resultaterne?

Det skal Vores Mål-projektet bidrage til at afdække.

Det er også et formål med Vores Mål-projektet at bidrage til at gøre verdensmålene relevante på en måde, så bæredygtighed bliver et nærværende tema og ikke kun et spørgsmål om, hvor vi som borgere eller som nation kan påvirke udviklingen uden for vores umiddelbare nærhed.

Det handler om at gøre bæredygtighed og verdensmålene nærværende for alle. At målene hænger sammen, og at det altid handler om hele kloden, er rigtigt, men det er også rigtigt, at det store globale projekt skal gøres så konkret, at det enkelte land og den enkelte borger og virksomhed kan handle.

Der vil i løbet af det kommende halve år være mange muligheder for at deltage i debatten om, hvad der vil være relevante indikatorer for bæredygtighedsudviklingen – både i Danmark og i den store verden. Det er en debat, som både borgere og virksomheder opfordres til at bidrage til.

Input på platformen www.voresmaal.dk er meget velkomne, og alle bidrag vil blive studeret – også de mere generelle bidrag. Om mulighederne for at aflevere generelle bidrag er tydelige nok, vil vi på baggrund af opfordringen i kronikken se nærmere på.

Vores Mål-projektet er søsat af 2030-Panelet i samarbejde med Danmarks Statistik, der er sekretariat for projektet. Projektet er blevet muligt og finansieres af bidrag fra diverse fonde.

Forslagene til indikatorer overdrages til en bred kreds af folketingsmedlemmer – 2030-netværket i forsommeren.