Fortsæt til indhold
Debatindlæg
Peter Skaarupgruppeformand (DF)
Lars Vestergaardmedlem af DF i Københavns Storkreds og medlem af Vesterbro Lokaludvalg

Vi skal bruge de solide løsninger for fjernelse af CO2 – ikke bare trusler og nye afgifter

De pragmatiske erfaringer med træplantning, pløjefri dyrkning og et levende havmiljø med ålegræs og store arealer med stenrev skal fremmes.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi er i Danmark kommet langt med den grønne omstilling. Siden 1990 er det nationale CO2-udslip reduceret med næsten 40 pct. – fra 70,4 mio. tons til 48,6 mio. tons (2018-tal). Det er et fint resultat.

Dansk Folkeparti har gennem årene været aktiv medspiller i skiftende energiforlig. Det agter vi fortsat at være.

Klimaet var jo et af de helt store temaer i debatterne op til folketingsvalget – og der var mange politiske trusler med gebyrer og socialt skæve løsninger med forbud mod kød, straf for flyrejser og generelt indskrænket livsglæde. Og de store skurke er både forbrugere, industri, transportsektor og ikke mindst landbruget, men det er ikke den rigtige vej at gå med straf og indskrænkninger.

Ålegræs binder CO2, når det vokser. Når det så taber bladene, bliver kulstof optaget i havbunden i stedet for at gå i atmosfæren. Græsengene kan derfor i en udvidet målestok blive meget vigtige i optagelsen af CO2.

Vi er alle bedst tjent med, at vi også bruger allerede kendte og umiddelbart anvendelige løsninger sammen med mere forskning. Træplantning, mulddannende dyrkningsmetoder og genskabelse af havmiljøet er på miljøsiden den hurtigste og mest effektive metode til maksimal CO2-optagelse og dermed reduktion af CO2 i atmosfæren. Det skal med ind i CO2-regnskabet.

Træplantning er det mest effektive middel til at optage CO2. Et par schweiziske forskere har fundet ud af, at der er rigeligt plads globalt til at genoprette millioner af ekstra hektar skove uden at inddrage landbrugsjord. Det er jo bare at sætte i gang. Der er i dag ca. 14 pct. skovdække i Danmark. Dansk Folkeparti vil sætte skovrejsning i gang så hurtigt som muligt, så vi når målsætningen om 20 pct.

Så skal skovfolkene bare beregne, hvor meget CO2 vi kan optage med blot 6 pct. mere skov. Og i skovene bliver der plads til både mange insekter, fugle og pattedyr – så biodiversiteten får også en gevinst, så vi kan forhindre arternes udryddelse – i hvert fald dem i Danmark i første omgang.

Landbruget har selv fundet en god løsning. Der er en gruppe landmænd og forskere, der peger både på mulddannende dyrkningsmetoder (man lader noget af halmen blive på marken efter høst til formuldning), og at resten af halmen kan omdannes til biobrændstof til fly. Så kan vi flyve på ferie igen med god samvittighed. Win-win.

Forskere på Danmarks Tekniske Universitet er allerede langt fremme med en løsning. Også her er bæredygtigheden i top. En fin sidegevinst ved det øgede biologiske liv i landbrugsjorden er, at viben, lærken og harer vender tilbage, siger landmændene.

Dansk landbrug kan årligt fjerne 9,8 mio. tons CO2 fra atmosfæren alene i Danmark. Det skal ses i lyset af, at det danske reduktionsmål er 2,5 mio. tons årligt. Sæt i værk, foreslår vi.

Danmark har mange bugter og fjorde og lavvandede havområder med forskellig saltindhold. I disse lavvandede havområder kan der plantes ålegræs, som er en undersøisk græsart, som har en helt fantastisk evne til at optage CO2.

Ålegræs var tidligere vidt udbredt. Ålegræs binder CO2, når det vokser.

Når det så taber bladene, bliver kulstof optaget i havbunden i stedet for at gå i atmosfæren. Græsengene kan derfor i en udvidet målestok blive meget vigtige i optagelsen af CO2.

Ålegræs-enge binder generelt ca. 18 pct. af alt kulstof, som lejres i havene, så der er en dokumenteret god lagringseffekt. Andre steder skal der genskabes stenrev med flerårige alger, som også lagrer CO2 og samtidig er yngleplads for fisk og skaldyr.

Læs også

Vi kan roligt aflyse klimaangsten og samtidig begynde også at arbejde med biodiversitet sammen med en massiv optagelse af CO2. De pragmatiske erfaringer med træplantning, pløjefri dyrkning og et levende havmiljø med ålegræs og store arealer med stenrev skal fremmes, så det kan regnes ind i Paris-aftalen. Så når vi det.

Hvis CO2-indholdet i atmosfæren skal falde, så skal der både udledes mindre CO2 og optages mere CO2. Så let kan det anskues. Og vi skal gøre begge dele og lidt til.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.