Et røgfrit Danmark kræver mange forskellige tiltag – der er jo 400.000, som ikke vil have rygestop

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Siden den nye regering tiltrådte, har mange aktører såsom Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse været ude med ønsker om en samlet plan for rygeforebyggelse i Danmark. Vi tilslutter os naturligvis målsætningen om et røgfrit Danmark. Men f.eks. Lægeforeningens tilgang er desværre alt for unuanceret, hvis vi reelt skal reducere antallet af rygere.

Lægeforeningen mener, at alle nikotinprodukter skal skæres over en kam, fordi det er afhængighedsskabende. Kræftens Bekæmpelse er ligeledes bekymret for alternativer til cigaretter.

Problemer ligger dog i, at et røgfrit Danmark kræver, at vi stopper tilgangen af nye rygere, samtidig med at vi udfaser eksisterende cigaretrygere.

Lægeforeningens og Kræftens Bekæmpelse har kun ét svar til to forskellige udfordringer. Men begge foreninger mangler reelle løsninger for udfasningen af cigaretrygere. Altså løsninger, som ikke kun virker på skrivebordet, men også i virkelighedens Danmark.

Men lad os starte der, hvor Philip Morris er fuldstændig enig med Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Vi skal bekæmpe ungdomsrygning og stoppe tilgangen af rygere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse begynder 40 unge hver eneste dag at ryge cigaretter. Det kan vi gøre bedre. Danmark skal være verdens første røgfrie land, hvor ingen unge begynder at ryge.

Derfor støtter vi flere lovgivningsmæssige tiltag, der skal sikre, at ingen unge under 18 år har adgang til en cigaret. Vi foreslår en række konkrete tiltag, som effektivt vil forhindre adgangen for børn og unge til cigaretter.

For det første skal butikker straffes hårdere ved salg til mindreårige. Alle skal vise alders-id ved køb af cigaretter. Der skal afsættes flere og permanente ressourcer til kontrol af salgssteder.

Vi ser desuden også gerne et udstillingsforbud for cigaretter, så cigaretter ikke længere er synlige, og højere afgifter på cigaretter med øgede og permanente ressourcer til bekæmpelse af illegale cigaretter.

Her deler vi synspunkter, og det er den første del af vejen mod en røgfri fremtid.

Der er ingen tvivl om, at er man først begyndt at ryge, så er det bedste valg for helbredet at stoppe. Men danskerne ryger, og det gør de af mange grunde. I Danmark er der ifølge Sundhedsstyrelsen ca. 400.000 danske rygere, som ikke ønsker et rygestop. Denne gruppe af eksisterende rygere mener jeg, at vi som samfund er nødt til at forholde os til.

Disse mennesker har intet ønske om at stoppe med ryge. Hvis det skal lykkes os at få et røgfrit Danmark inden 2030, så kræver det også en pragmatisk og realistisk tilgang, der kan få de 400.000 danske rygere, som ikke ønsker at stoppe, til at skifte cigaretterne ud med mindre skadelige og røgfrie alternativer.

Det burde være et fokusområde i fremtiden: at de rygere, der ellers havde tænkt sig at fortsætte med at ryge, skifter til mindre skadelige og røgfrie alternativer.

Derfor foreslår vi en national strategi for skadesreduktion, der kan udvikle bedre alternativer – med mindre risici. Og en strategi, der kan skabe hård konkurrence om at udvikle netop denne type produkter. Vi foreslår, at man tilrettelægger en lignende strategi som den, der lige nu er søsat og beviseligt virker i andre lande – f.eks. i England.

Vi skal skabe de rette forudsætninger, som gør danskerne i stand til at tage det rigtige valg – og skifte fra cigaretter til mindre skadelige og røgfrie alternativer. Det betyder, at vi skal lægge forudindtagede holdninger på hylden blandt alle aktører.

Skal vi nå det røgfrie mål i 2030, er vi nødt til at tænke sammen – og turde tænke nyt, hvor vi finder realistiske alternativer til hver eneste af de 400.000 danskere, som lige nu ryger cigaretter, og som skal lægge dem på hylden hurtigst muligt.