Den danske industri er i den grønne førertrøje, men har brug for langt mere rygvind

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nogle associeres den danske industri med 1800-tallets sorte røg fra store skorstene, men virkeligheden er en anden i dag. Industrien herhjemme er nemlig en af de direkte nøgleaktører til, at Danmark kan gøre noget for klimaet – både herhjemme og i udlandet.

Industrien leverer nemlig helt centrale komponenter til den grønne omstilling, og den danske industri er i dag verdensledende i grøn teknologi. Det er en førerposition, der skaber milliardindtægter til Danmark, tusindvis af job og en bedre grøn fremtid for vores børn og børnebørn.

Når en dansk virksomhed i industrien eksempelvis opfinder en ny termostat, som er intelligent og kraftigt forbedrer klimaet i forhold til de gamle versioner, så er det ikke kun de danske forbrugere, det kommer til gavn. I fremstillingsindustrien er det nemlig over 70 pct. af produktionen, der eksporteres ud af Danmark.

Derfor er det også helt centralt, at der er et vedholdende fokus på industriens grønne bidrag.

Et af de vigtigste redskaber, vi som lille land kan bruge for at påvirke den globale klimaudvikling positivt, er teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det hjælper os til at finde morgendagens grønne løsninger. Det er fuldstændig essentielt, at Danmark fortsat skal være et grønt iværksætterland, hvor der er gode muligheder for at opstarte grønne virksomheder.

Det kræver, at der satses mere på grøn forskning, der kan skabe nye grønne virksomheder med en grøn fremtid og grønne arbejdspladser til følge.

Desværre ser vi et mønster, hvor Danmark bruger markant mindre på teknisk- og naturvidenskabelig forskning end en lang række af sammenlignelige lande. Eksempelvis bruger både Finland, Belgien og Schweiz alle over 50 pct. af deres forskningsmidler på teknisk- og naturvidenskabelig forskning, mens Tyskland bruger lige knap 60 pct.

Til sammenligning bruger Danmark kun 38 pct. af vores forskningsmidler på samme område. Hvis vi kigger uden for EU, så bruger både Sydkorea og Japan henholdsvis 70 pct. og 63 pct. på teknisk og naturvidenskabelig forskning. Det kan på sigt få den konsekvens, at vi bliver hægtet af den teknologiske udvikling.

Det vil ikke blot være et tab for vores klode, men også koste danske arbejdspladser, der i stedet vil flytte til andre dele af verden, hvor den teknologiske udvikling er længere fremme end her.

Det er altså helt oplagt, at vi bør investere yderligere i den tekniske forskning, hvis vi vil bære vores samfund frem. Den viden, der siver fra forskningsverdenen ud til industrien og nye startups, er med til at sikre en bedre fremtid, hvor erhvervslivet, og særligt industrien, kan levere både nye grønne arbejdspladser og nye klimaløsninger.

Konkret foreslår vi i Dansk Metal, at der sker et varigt løft på 3 mia. kr. årligt fra 2022 til den tekniske og naturvidenskabelige forskning. Det kan ske gradvist ved at hæve investeringsniveauet med 1 mia. kr. hvert år indtil 2022, således at vi derefter ligger på et stabilt højere niveau.

Ydermere er det ambitionen, at de offentlige forskningsmidler inden 2030 skal hæves fra de nuværende 1 pct. af bnp til 1,5 pct. af bnp. Det vil give grøn dansk forskning det løft, det har brug for. På den måde vil vi fortsat kunne følge med i den hårde internationale konkurrence, hvor der lige nu er et race to the top inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Den grønne omstilling sker ikke ved at lukke ned for industrien, men tværtimod ved at investere i den teknologi, som kan skabe nye grønne løsninger og produkter og dermed tusindvis af arbejdspladser.

I Danmark har vi allerede vist, at arbejdspladser og grøn omstilling ikke er hinandens modsætninger, men komplementerer hinanden. Den erfaring skal vi ikke lade gå til spilde, men tværtimod udvikle på.