Butikkerne skal sige os noget og erkende, at de er en del af oplevelsesøkonomien

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Detailhandel har en fremtid. Men detailhandel, som vi kender det, er fortid. Detailhandel er udfordret i hele verden, og vi ser butikslukninger i byer af alle størrelser og inden for alle typer butikker – uanset prisniveau.

Ofte er forklaringen, at nethandel er skyld i udviklingen. Men butikkerne har i stor grad selv et medansvar, hvilket også er ved at gå op for de forretningsdrivende og kommunerne, som oplever stigende butiksdød i deres bymidte.

Men hvad skal der til, og hvad siger statistikkerne om detailhandelsudviklingen i Danmark? Min egen vurdering er, at vi desværre kommer til at se flere butikslukninger.

Udbuddet er for stort, og mange af de etablerede specialforretninger har ikke et nutidigt udtryk, der gør, at forbrugerne finder dem relevante. Forbrugerne forventer noget helt andet end dét, der tilbydes, og butikkerne skal erkende, at de er en del af oplevelsesøkonomien og derved er i konkurrence med andre oplevelser, som der i stigende grad bruges penge på.

Ifølge en detailhandelsanalyse fra Dansk Erhverv viser tallene for den samlede økonomi, detailhandel i alt og detailhandel med beklædning og fodtøj på månedsbasis, at der i perioden fra januar 2014 til marts 2019 har været en vækst i omsætningen på omtrent 24 pct. for den samlede økonomi.

For den samlede detailhandel er omsætningen steget med 11 pct., mens omsætningen for detailhandel med beklædning og fodtøj er steget med blot 6,6 pct.

I de kommende år vil tendensen desværre nok fortsætte. Udviklingen i byerne skal stabilisere sig, og antallet af butikker skal ligeledes finde sit niveau. Men jeg er af den overbevisning, at den fysiske butik har en fremtid.

Nethandlen er jo ikke den helt store oplevelse, og i takt med at byerne får tilpasset og udviklet sig, vil forbrugerne langsomt vende tilbage. Det bliver ikke på samme niveau som tidligere, men nye og opdaterede butikskoncepter vil være med til at løfte de byer, som allerede nu er gået i gang med en omstilling.

Analysen viser ligeledes, at detailhandel med beklædning og fodtøj toppede i 2016, hvor omsætningen rundede 26 mia. kr. Omsætningen er sidenhen faldet og lå i 2018 på ca. 25,6 mia. kr.

Går man ind og ser på omsætningen i 4. kvartal inden for detailhandel med beklædning og fodtøj, er det tydeligt, at der er nogle store udfordringer. Netop 4. kvartal er vigtigt for detailhandlen. Her har vi de fire største kampagner på året; efterårsferien, black friday, julehandlen og januarudsalget, som nu ligger i december.

I 4. kvartal sidste år oplevede branchen den laveste omsætning, vi har set de seneste fem år, da omsætningen landede på knap 7,2 mia. kr. Betyder det, at forbrugerne er trætte af tilbud og rabatter? Det vides ikke, men detailhandlen bør overveje, om ikke der skal andre elementer ind i en nutidig oplevelse?

Driftsomkostninger betyder selvfølgelig meget. Ser man på udviklingen i huslejen for butikker, der har en topbeliggenhed i København, Aarhus og Trekantsområdet, viser den, at i Aarhus og Trekantsområdet har udviklingen været relativt stabil og lå i 2018 på henholdsvis 7.000 kr. og 3.200 kr. per kvm per år.

For butikkerne beliggende i København har udviklingen været mere volatil. Det ses især efter krisen, hvor huslejen faldt efter flere år med nulvækst. Efterfølgende er huslejen begyndt at stige og lå i 2018 på 24.000 kr. per kvm per år, hvilket er en stigning på godt 25 pct. siden 2011.

Så detailhandlen skal udvikle sig på mange måder, og udfordringerne er store. Men jeg tror, at viljen er der, og at detailhandlen nok skal finde en ny vej til stor glæde for både forbrugerne såvel som for midtbyerne. Detailhandlen skal indse, at den er en del af oplevelsesøkonomien.

Når jeg taler om oplevelse, er det helhedsindtrykket, som forbrugerne får, når de handler i byerne. Men hvordan skal det gribes an, og hvor skal detailhandlen begynde?

Det er min erfaring, at de enkelte butikker med fordel kan udarbejde en tilpasningsstrategi inden for følgende overskrifter: teknologi, relevans, tilgængelighed, viden, fællesskab og samarbejde.

Ny teknologi er grundfundamentet i fremtidens detailhandel. Med den rette teknologi kan detailhandlen arbejde målrettet gennem fakta frem for mavefornemmelser. Omstilling skal ske løbende for at sikre relevans. Tilgængelighed har en stor betydning i en tid, hvor kunderne er svære at fastholde, og konkurrencen fra andre oplevelser er konstant til stede.

Viden kan hentes gennem kasseløsninger, SoMe, web og på anden vis. Viden skal systematiseres og gøres brugbar, så den kan støtte op om det fællesskab, som skal tilknytte kunderne til ens butik. Men den enkelte butik kan ikke løfte byen alene. Samarbejde på tværs i byen er et must, for at detailhandlen kan overleve. Med andre ord skal detailhandlen være mere end blot et sted med varer: Butikkerne skal sige os noget.