Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Cigaretpriser på 100 kr. er dummebøder til en million danskere

I Norge, hvor der er meget høje cigaretpriser, har staten mistet kontrollen – knap hver anden cigaret er købt uden for landets grænser eller på det sorte marked. 

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Thorgerd Broni Jensen

I JP kunne man læse, at priserne på cigaretter bør sættes op til 100 kr. ifølge sundhedseksperter. Det svarer til en markant prisstigning på 150 pct. I forvejen udgør afgifter og moms i dag ca. 80 pct. af cigaretternes pris, så man undres over, hvorfor rygerne endnu engang skal præsenteres for disse dummebøder.

Denne gang sker det med baggrund i en rapport fra konsulentbureauet Incentive, der er bestilt af Sundhedsstyrelsen, som fandt det nødvendigt at udfordre den nuværende regerings skattestop samt Skatteministeriets beregninger.

Det er bemærkelsesværdigt, at en underordnet styrelse uden fagligt ansvar i forhold til afgiftskonsekvenser angriber Skatteministeriets officielle regnemetoder.

For normale mennesker med normale indkomster, der ryger 20 cigaretter om dagen, vil dummebøden være på næsten 22.000 kr. om året. Det kan man kalde for en skattestigning med en social slagside.

Det siger meget om den herskende dagsorden fra meningsdanmark: Cigaretafgiften skal med djævlens vold og magt op, så man med økonomisk pisk kan tvinge rygerne til at kvitte deres smøger. Det er enormt problematisk, når man anskuer afgiftspolitik fra et meget snævert sundhedsperspektiv.

For sådan går det jo ikke, da man stadig kan handle sine cigaretter i lande som Sverige og Tyskland. De har nemlig ikke planer om at sætte afgiften væsentligt op, og gennemsnitspriserne på cigaretter er kun få kroner højere i de pågældende lande i forhold til Danmark.

Med priser omkring 100 kr. per pakke vil der være op mod 2.000 kr. at spare på en tur til Fleggaard eller ICA. Med markante prisforøgelser vil der også være grundlag for en blomstrende ulovlig handel med smuglersmøger, der vil appellere til prisfølsomme rygere, herunder de unge.

En handel, vi allerede udfordres af i dag. En markant stigning i smugling og import vil også afføde store problemer for de danske købmænd.

Alt det ved man godt i Skatteministeriet. Det hjælper bare ikke noget, for det er nærmest blevet til en religion for Sundhedsstyrelsen og sundhedspolitikere i sundhedsorganisationerne i København at presse de omkring en million rygende danskere på pengepungen.

For kapitalstærke rygere vil det nok gå, men for normale mennesker med normale indkomster, der ryger 20 cigaretter om dagen, vil dummebøden være på næsten 22.000 kr. om året. Det kan man kalde for en skattestigning med en social slagside.

Effekten på folks rygevaner vil være til at overse. Det ses i lande som f.eks. England og Norge, hvor man har indført markante afgiftsforhøjelser – begge lande kæmper nemlig med store illegale markeder og grænsehandel. Incentives rapport indikerer i øvrigt, at effekten ved sådan en prisstigning på daglige rygere er forholdsvis lille.

I takt med at prisen på cigaretter i Norge er steget, har staten mistet kontrollen med halvdelen af markedet. I dag er knap hver anden cigaret, der ryges i Norge, købt uden for landets grænser eller på det sorte marked.

I Norge, hvor man også har indført standardiserede cigaretpakker, dvs. pakker uden producentens logo, er hver anden pakke således stadig prydet med producentens logo. Hvorfor? Fordi den er illegal eller grænsehandlet. Det hjælper altså ikke folkesundheden i Danmark, hvis cigaretter købes i udlandet eller stammer fra en ulovlig fabrik i Hviderusland.

Tobaksproducenterne har i mange år anbefalet en fast årlig afgiftsforhøjelse for tobak, så rygerne kan følge med, og stigningen følger den gennemsnitlige pris- og lønudvikling. Det synes vi egentlig er rimeligt over for de voksne danskere, der har valgt at ryge.

Afgiftshop på mellem 20-60 kr. per pakke kan derimod sammenlignes med dummebøder til en stor befolkningsgruppe, der ikke kan gøre for, at alderslovgivningen ikke overholdes i handlen. Hvis man håndhævede den og straffede købmænd, der ikke overholder salgsaldersgrænserne, ville færre unge under 18 år ryge, i og med at tobaksprodukter ville være mindre tilgængelige for dem.

Man kunne også gøre det ulovligt for unge under 18 år at ryge – dermed vil man ramme den gruppe, som man ikke ønsker ryger, i stedet for at indføre en strafskat for alle rygere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.