Vort største sundhedsproblem – ikke mindst blandt unge – bliver slet ikke taget alvorligt

Morgenavisen Jyllands-Posten skal have en stor tak for igen at have sat fokus på tobakkens skadelige virkninger, omkostningerne ved tobakken og mulighederne for at begrænse tobaksforbruget.

Resultaterne af den ikke helt offentliggjorte rapport, som JP’s journalister har gravet frem, viser med al ønskelig tydelighed, at samfundet kan få ekstra skattekroner ind ved at hæve tobaksafgifterne. Patientforeningen ønsker, at man hæver afgifterne. Men om det er 60 eller 100 kr., er mindre vigtigt, for vi ved, at sådanne prisforhøjelser kan redde liv, mange liv.

Mellem 13.000 og 14.000 dør hvert år som følge af tobaksrygning. Det er voldsomme tal. Når man tænker på, hvor mange indgreb man har lavet for at gøre noget ved langt mindre problemer, kan det undre, at dette – vort største sundhedsproblem, ikke mindst blandt unge – ikke bliver taget mere alvorligt.

Kol-sygdommen er blot en af de alvorlige følger til tobakken. 100.000 er diagnosticeret med og er i medicinsk behandling for kol, og de ca. 50.000 lider af svær kol. Knap en halv mio. danskere har nedsat lungefunktion.

Cirka 5.900 danskere dør hvert år af kol, og det giver Danmark den højeste kol-dødelighed i Vesteuropa, ligesom vi har den højeste kol-sygelighed i Vesteuropa – cirka hver 10. dansker vil blive indlagt på grund af kol.

Omkostningerne er meget store for patienterne, de pårørende og samfundsøkonomien. Det sidste er lettest at gøre op:

• Ekstra behandlingsudgifter på grund af kol er over 3 mia. kr. pr. år.
  
• Ekstra kommunale plejeudgifter er ca. 2 mia. kr. pr. år.
  
• Overførselsindkomster – særlig førtidspension – er over 1 mia. kr.
  
• Det årlige samfundsøkonomiske tab på grund af tabt og reduceret arbejdsevne blandt kol-patienter er ca. 3 mia. kr.
  

Disse knap 10 mia. kr. er et svimlende tal. Læg hertil patienterne og pårørendes meget større lidelser, som vi ikke kan opgøre i kroner og øre.

Patientforeningen havde forventet, at de tre store partier ville komme med effektive forslag, der ville mindske dette kæmpe problem. I Norge har vi set en indsats. Men i Danmark i stedet dukker det store flertal sig og undgår at tage stilling til en prisforhøjelse. Ved at hæve priserne kan tobaksforbruget reduceres dramatisk, og nye generationer kan blive mere røgfrie.

Patientforeningen foreslår at hæve tobaksafgifterne og benytte et merprovenu til at fremme sundhed (blandt andet til rygestop), forebygge sygdom og forbedre sundhedssystemet generelt.

Patientforeningen ser med glæde, at de samme partier, som på Christiansborg er imod regulering af tobakken, i regionerne gerne vil hæve afgifterne på tobak. Det forstår man godt, for på regionernes hospitaler ser disse politikere de mange døende patienter.

Regionerne mærker på omkostningssiden de tunge udgifter ved de svære behandlinger. Der er også grund til at rose regionerne for at gøre stadig flere af deres arbejdspladser røgfrie. Det virker også.

Patientforeningen er udmærket klar over, at en effektiv indsats med tiden vil mindske indtægterne fra tobaksafgifterne, men det vil så sandelig også reducere de højere omkostninger i den i forvejen hårdt pressede sundhedssektor.

Men vigtigere er det, at det vil bremse det store antal dødsfald, de omkostninger og de smerter, som rammer de berørte patienter, de pårørende i familien, vennekredsen og kollegaerne på arbejdspladsen.

Sundhedspersonalet bliver ikke arbejdsløst, for der er mange patienter, som vil se frem til en hurtigere behandling, når der ikke længere er så mange rygere hos lægen og på hospitalerne.