Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Højere tobakspriser er de snakkende klassers mantra

DF er glad for, at butikkerne medvirker til at reducere salget ved at skjule tobakken, men siger nej tak til prisstigninger med entydig social slagside.​

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

JP har ikke været karrig med pladsen i debatspalterne, når det gælder kritik af Dansk Folkepartis modstand mod regionernes forslag om en fordobling af tobakspriserne. Alene i avisen den 11. april går tre skribenter, den emeriterede professor Knud Juel, læge Steen Vejlø og Per Monrad til angreb på Dansk Folkeparti.

Lad mig slå fast, at jeg aldrig har påstået, at tobak er sundt. Tobak udgør et stort samfundsmæssigt helbredsproblem på linje med alkohol- og madmisbrug. Derfor er vi i Dansk Folkeparti også store tilhængere af en indeksering af tobakspriserne og begejstrede for flere supermarkeders initiativ til at gemme cigaretterne af vejen, så de ikke længere frister.

Vi hjælper ikke de unge ved at tage cigaretterne fra dem – og vi hjælper heller ikke dem, der ikke kan lægge tobakken på hylden.

Personligt så jeg også gerne en langt strengere håndhævelse af ID-regler, så unge hver gang skal dokumentere deres alder.

Men så vil vi altså heller ikke gå længere. Der findes mennesker, der simpelthen hverken kan eller vil holde op med at ryge. Ofte drejer det sig om danskere med lave indkomster og korte uddannelser. De vil naturligvis blive ramt hårdest af de voldsomme prisstigninger.

Så skriver Steen Vejlø lettere arrogant, at prisstigninger netop vil gavne den lavtlønnede gruppe, fordi de vil holde op med at ryge. Hvor ved Steen Vejlø det fra? Hvem siger, at deres trang til cigaretter ikke er så stor, at det kommer til at gå ud over deres børn, fordi cigaretter bliver prioriteret frem for sund mad? Vil Steen Vejlø virkelig tage det ansvar på sig?

Og så hører jeg argumentet om, at mange unge siger, at de aldrig var begyndt at ryge, hvis cigaretter var dobbelt så dyre. Det drejer sig om unge, der udtaler sig til avisen – med andre ord en ren ”voxpop”, opfundet til lejligheden. Når vi i Dansk Folkeparti har betjent os af samme grundlag for vores politik, er vi blevet beskyldt for populisme.

Sandheden er da også langt mere kompleks, end de tre herrer vil gøre den til. Nogle unge er festrygere. Andre lægger cigaretterne på hylden efter kort tid. Men fælles for dem er, at hvis de vil ryge, er cigaretterne let tilgængelige – hvad enten det drejer sig om legale produkter eller smuglercigaretter, som det ofte er langt farligere at ryge, da fremstillingen foregår uden nogen form for kvalitetskontrol.

Det kan tilføjes, at jeg har talt med masser af mennesker, der siger det stik modsatte: At prisen ikke havde afskrækket dem fra at begynde, og at de ganske enkelt har behov for at ryge i en stresset hverdag med store krav til dem i uddannelsessystemet.

Vi hjælper ikke de unge ved at tage cigaretterne fra dem – og vi hjælper heller ikke dem, der ikke kan lægge tobakken på hylden. Dem skal vi hjælpe med helt andre tilbud.

Nå ja, og så er der lige grænsehandlen. I mange år er det gået i den rigtige retning med nedsættelse af afgifter på f.eks. sodavand og afskaffelsen af fedtafgiften. Dyrere cigaretter vil give den et milliardboost igen, og så er Per Monrads argument om, at grænsekontrollen vil kunne forhindre indsmugling ret hult, fordi mængden af cigaretter, som må fragtes over grænsen, er ganske højt.

De højere cigaretpriser er blevet de snakkende klassers mantra. Noget, som med søvngængeragtig sikkerhed bliver messet igen og igen, fordi det f.eks. har virket i relativt geografisk isolerede lande som Norge og Storbritannien.

Det er ikke den vej, Dansk Folkeparti ønsker at gå. Vi siger ja til indeksering af priser, fordi det giver mening. Vi siger tak for, at butikkerne medvirker til at reducere salget ved at skjule tobakken. Men vi siger nej tak til prisstigninger med entydig social slagside.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.