Kære Løkke og Støjberg: Bliv hjemme fra Marrakesh

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Lars Løkke og Inger Støjberg. Der er nu kun et par uger til, at I efter planen rejser til Marrakesh i Marokko for sammen med et stort antal statsledere og ministre fra Europa og Afrika at underskrive en omstridt FN-pagt om migration – dvs. indvandring til Danmark og andre europæiske lande fra Mellemøsten og Afrika.

I et topmål af arrogance har hverken regeringen eller Udenrigsministeriet taget initiativ til at få foretaget en officiel dansk oversættelse af den 34 sider lange pagt. Der har ellers været både god grund og god tid til det, og resultatet har været en forbløffende mangel på information og debat om denne nye aftale, der er lodret i modstrid med både EU’s og Danmarks aktuelle udlændingepolitik.

Den nye FN-pagt hviler på den præmis, at migration er positiv og skal fremmes, samt at der skal ske ligestilling mellem flygtninge og migranter. Og så indeholder aftalen blandt mange andre uacceptable punkter en grundlovsstridig anbefaling til FN’s medlemslande om at »eliminere fremmedfjendske demonstrationer«.

Det er på den baggrund forståeligt, at I mere eller mindre vildledende argumenterer for, at aftalen er uden nogen betydning. Den er ikke juridisk bindende, fastslår I, og det bekræftes af folkeretseksperter.

Men hvorfor skal vi så overhovedet skrive under? Flere andre lande er modstandere af aftalen og vil ikke skrive under. Det gælder f.eks. USA, Australien, Schweiz, Østrig, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Kroatien og Bulgarien, og der kommer sikkert flere til.

For disse lande er der ingen tvivl – og det burde der heller ikke være for os her i Danmark: Det er en aftale, der trækker i den gale retning. Aftalens officielle og velklingende navn er »Global compact for safe, orderly and regular migration«, og den danske regerings vigtigste argument for at tiltræde den er, at man med aftalen måske kan få udskiftet ulovlige migranter og flygtninge fra Afrika og Mellemøsten med lovlige. Men forstår regeringen virkelig ikke, at vi slet ikke skal have flere migranter og flygtninge ind fra de verdensdele? Nok er nok. Og det punkt nåede vi med flygtningekrisen i 2015.

Det bør ikke komme helt bag på nogen, hvis konsekvensen af et ja til aftalen viser sig at være, at vi både får lovlig og ulovlig migration. Indtil nu er det kun lykkedes EU at blokere delvis for tilstrømningen ved på det nærmeste at bestikke det tyrkiske regime. Der er grænser for, hvor længe EU kan bestikke nordafrikanske regimer og militser.

Resultatet er – som flere kritikere har påpeget – at Marrakesh-aftalen mest af alt ligner en åben invitation til hele det afrikanske kontinent om at komme til Europa.

Det er en aftale af den type, som indgås mellem platugler: Ingen af parterne har tænkt sig at overholde den. Men begge parter tror eller håber, at modparten vil overholde den. Eller i hvert fald en del af den.

Hvis den danske regering m.fl. tror, at det med denne aftale vil blive lettere at returnere migranter til deres oprindelseslande, kan de roligt tro om igen. Selv hvis aftalen var folkeretsligt juridisk bindende – hvad den altså ikke er – vil formentlig størstedelen af de afrikanske regimer være bedøvende ligeglade og blive ved med at nægte at tage deres egne statsborgere retur.

Som om det ikke skulle være slemt nok med de allerede nævnte grunde til at afvise aftalen, er den også et angreb på vores allermest grundlæggende frihedsrettigheder: presse- og ytringsfriheden. På aftalens side 24 påberåber man sig ganske vist respekt herfor. Men samtidig fremgår det, at de underskrivende regeringer forpligter sig til at blande sig i den måde, pressen rapporterer om migration på.

Pressefolkene skal »uddannes« i migration-relaterede emner, og regeringerne skal blande sig i, hvordan medierne vinkler deres rapporteringer om migrationsstrømmen, så journalistikken bliver »etisk korrekt« – og stoppe mediestøtte til de medier, der »systematisk promoverer intolerance, xenofobi, racisme og andre former for diskrimination mod migranter«.

Hvem der skal afgøre, hvad der er racistisk, intolerant, xenofobisk osv., og hvem der skal uddanne medierne i korrekt sprogbrug, står der ikke noget om. Men det kan ikke opfattes som andet end meningstyranni og en helt utilstedelig indblanding i pressens arbejde og journalistik.

Det er blevet foreslået, at Danmark og måske andre EU-lande kan forsyne den nye FN-pagt med en »stemmeforklaring«, hvoraf det fremgår, at anbefalingerne om at påvirke bl.a. danskerne til at mene noget bestemt om migration er helt uacceptable.

Men hvorfor i alverden ty til stemmeforklaringer om, at man skriver under på noget, som man faktisk er imod?

Så burde der vel også være en stemmeforklaring om, at Danmark hverken ønsker ulovlig eller lovlig migration fra Afrika og Mellemøsten.

Konklusionen må helt klart være, at det er en aftale, den danske befolkning vil være imod – især hvis den da overhovedet blev spurgt! Det er oplagt, at aftalen vil blive brugt til at retfærdiggøre endnu mere migration fra Afrika til Europa.

Det er muligt, at aftalen giver os et argument for tilbagesendelse af migranter til Afrika. Men derfra og til at tro, at det vil finde sted i virkelighedens verden, er der et langt stykke.

På det grundlag giver det ingen fornuftig mening, at I underskriver aftalen i Marokko. Så kære Lars Løkke og Inger Støjbjerg: Bliv dog hjemme!