Hamas udnytter den civile befolkning i Gaza

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det glæder mig, at Tim Whyte i sit indlæg i denne uge mener, at Israel bør blive behandlet på lige fod med alle andre i FN’s Menneskerettighedsråd, hvor Danmark netop er blevet medlem. Nærlæser man derimod kronikken fra Mellemfolkeligt Samvirke, er det tydeligt, at Tim Whyte slet ikke mener, hvad han siger. I virkeligheden viser udtalelserne, at Tim Whyte stiller sig side om side med dem, der konstant diskriminerer Israel i rådet. Bevares, Hamas bliver da nævnt i kronikken, men at det er dem, der har det endelige ansvar for situationen i Gaza, nævnes nærmest ikke.

Kl. 03.09 i de meget tidlige morgentimer d. 17/10 blev en raket sendt af sted fra det Hamas-styrede Gaza og ramte et beboelseshus i Beersheba, den største by i det sydlige Israel. Raketten voldte store ødelæggelser hos familien Tamono, hvor Miri og hendes tre børn lå og sov. Selvom huset blev smadret, så lykkedes det familien at flygte til husets beskyttelsesrum, sekunder før raketten ramte, og ingen kom til skade ved angrebet.

Det er et umiskendeligt faktum, at Israel er blevet fordømt 68 gange i FN’s Menneskerettighedsråd siden 2006. Lande som Saudi- Arabien, Venezuela, Angola, Cuba og Qatar er netop blevet valgt ind i rådet. Er det disse lande, som skal give Israel en fair behandling? Det er Tim Whyte da ligeglad med, kort og godt handler det kun om at anklage Israel. Ægte menneskerettighedsforkæmpere, som f.eks. Ban Ki-Moon, har for længst indrømmet, at Israel bliver behandlet unfair, ja, endda diskriminerende.

Der er en fundamental asymmetri i den igangværende konflikt: Hamas forsøger åbenlyst at ramme civile israelere, mens Israels respons er rettet mod militære installationer. Efter Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005 opstod der en gylden mulighed for palæstinenserne for at udvikle nye muligheder. Men i 2007 overtog Hamas kontrollen efter et blodigt kup. I mere end et årti har Hamas brugt kræfter og ressourcer på at rette angreb mod Israel, mens dets egen befolkning er blevet undertrykt, frarøvet frihed og menneskerettigheder.

Hamas forventer, at det palæstinensiske selvstyre, Israel, FN og det internationale samfund skal tage sig af palæstinenserne i Gaza, mens Hamas selv fører endeløs krig mod Israel, udnytter den civile befolkning i Gaza, sender raketter mod israelske byer og promoverer terror. Israel støtter allerede en plan fra det internationale samfund om at genopbygge Gaza. Planen har et budget på mere end 650 mio. kr. og inkluderer bl.a. et rensningsanlæg for vand, ny plan for elektricitet, der vil fordoble mængden af strøm, som Israel leverer til Gaza, naturgas fra Israel til Gaza og et afsaltningsanlæg til mere drikkevand.

I sin artikel løber Tim Whyte desværre Hamas’ ærinde, når denne bevidst fordrejer sandheden mere end én gang. Han glemmer at nævne, hvordan Israels civile befolkning blev brutalt angrebet i 2014, samtidig med

at de fleste, der mistede livet i Gaza, var Hamas-folk og andre terrorister. Det samme har gjort sig gældende i hele 2018. Hamas har selv indrømmet det. At ignorere disse basale facts svarer til at godkende den propaganda, som Hamas sender af sted, og tjener kun dem, der vil opretholde terroren mod Israel. Dette er desværre fremtiden for Gaza og den primære årsag til tragedien.