Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Regeringen er 180 grader forkert på den

Vi skal sætte ind med sociale indsatser, når vi ser tegn på, at et barn er på vej ud over kanten – ikke efter kriminalitet.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Regeringen har præsenteret en politisk aftale med initiativer til at bekæmpe ungdomskriminalitet. Men de rykker den helt forkerte vej i forhold til det, vi ved virker. Vi er enige i, at ungdomskriminalitet skal bekæmpes. Her er det vigtigste arbejde, at vi får stoppet fødekæden – ved at forebygge. For når børn på 10 år begår kriminalitet, skyldes det, at andre ting er galt i familien, skolen eller omgangskredsen. Derfor er det en samlet social indsats, der er brug for. Og der er mest af alt brug for, at vi begynder indsatsen i det sociale hjørne af spillepladen.

Men vi spejder langt efter fagligt funderede, virkningsfulde indsatser i aftalen, som forhindrer, at børn når dertil. I stedet vil man lade politiet hente en 10-årig dreng og sætte ham for et nævn og en dommer, der er forankret i en ny ungekriminalforsorg. Han placeres i et strafferetsligt parallelsystem, hvor han risikerer stemplet “kriminel” i panden, før han overhovedet er kommet ud af livets startboks.

Det er et lille plaster på såret, at dommeren skal efteruddannes til at håndtere sager med de yngste børn, og at en børnesagkyndig skal med til sager om børn fra 10-14 år. Men barnets rettigheder er under pres, når de børnefaglige undersøgelser, som i dag går forud for indgreb, afskaffes, og barnet ikke har nogen til at repræsentere sig.

Nævnet skal træffe afgørelser, som det pålægges kommunernes forvaltninger at sikre udførelsen af – lige fra skolegang og fritidstilbud til behandling og anbringelse. En besynderlig konstruktion, som kompliceres yderligere af, at en nyoprettet ungekriminalforsorg skal være overmyndighed. Vi frygter, det bliver en bureaukratisk klods, der spærrer vejen for en effektiv indsats.

Selvfølgelig skal det have konsekvenser, når man begår kriminalitet. Men vi skal give mulighed for at vælge kriminaliteten fra og komme tilbage i fællesskabet. Her spænder aftalen igen ben. For nu er der mulighed for øget magtanvendelse på døgninstitutioner, som reelt bliver til børnefængsler. Børnene har brug for voksne, der tror på dem, og kan hjælpe dem med at håndtere det, de står i. Derfor burde vi i stedet arbejde for færre magtanvendelser, stærkere fokus på den rette sociale indsats og nok faglighed på institutionerne. Samtidig vil regeringen straffe forældre økonomisk.

Vi skal sætte ind med sociale indsatser, så snart vi ser tegn på, at et barn er på vej ud over kanten. Derfor er regeringen 180 grader forkert på den, når de fokuserer på indsatser efter kriminalitet og ballade – og ikke før.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.