I kommer ikke uden om ledelse, så hvad med noget faglighed?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nogen tid siden deltog jeg i faciliteringen af en workshop, som havde til formål at skabe udvikling i en organisation inden for sundhedsvæsenet. Der var god stemning og blev frigivet en masse energi blandt dygtige og engagerede medarbejdere.

I hvert fald blandt nogle af dem, for da jeg kom hjem, lå der en ret lang mail fra en ældre overlæge, som besværede sig over alt, hvad der er udvikling, strategi og djøfere, og frasvor sig kort sagt ledelse og al dens væsen. Overlægen mente, at hvis bare sundhedsvæsenet blev helt fri for ledelse, så ville alting gå meget bedre.

Det er tankevækkende, at den amerikanske ledelsesguru Gary Hamel hverken fremhæver computeren eller bilen som det forrige århundredes største innovation, men derimod skabelsen af det moderne ledelsesbegreb. Så galt står det næppe til, men det er nok på tide at erkende, at hvor vi for 50 år siden levede i et samfund, hvor der var organisationer og organisationsstrukturer alle vegne, så lever vi i dag i et samfund, hvor der er ledelse alle steder.

Organisationsstrukturen er alle de formelle ting – ansvarsfordeling og beslutningsveje – mens ledelse er alt det, som flyder mellem strukturen og får ting til faktisk at ske. Ja, faktisk sker rigtig mange ting i organisationer ikke ”på grund af”, men ”på trods af” strukturen, reglerne og alt det formelle.

For at låne et udtryk fra en ledende overlæge på et sygehus, som er anerkendt og præmieret for at udvikle nye patientforløb, som både øger patienttilfredsheden og sundheden og mindsker ressourceforbruget, er potentialet i det lille ledelsesmæssige snuptag større end de store investeringer i nye mediciner, dyrt udstyr eller bygninger.

Ledelse i moderne forstand er ikke, at lederen ved bedst og derfor skal nå sine resultater igennem andre, sådan som det måske var i industrisamfundets samlebåndsorganisationer, men ledelse i 2018 er at erkende, hvad en proces eller situation mangler/har for meget for at kunne udføres bedre. Ledelse handler med andre ord om at lave om. Om at udvikle. Hvis nu en proces var perfekt og ikke udsat for forandringer i omgivelserne, var der slet ikke behov for ledelse, hvorimod hvis en proces er uperfekt, så ... Jeg har ikke kendskab til ret mange processer, som ikke kan forbedres og udvikles.

Selv de mest banale processer kan som regel udvikles til det bedre, f.eks. skulle man ikke tro, at det at fremstille vinduer – som er noget, vi har kendt i mange år, og som helt ærligt ikke er raketvidenskab – kunne ændres ret meget. Men i en af vores store producenter af vinduer har man gennem en mangeårig forbedringsproces lagt både 10 og 12 pct. forbedringer ned på sin bundlinje – hvert år.

Medmindre du er perfekt, har du brug for ledelse til at udvikle dig. Dels fordi vi hele tiden bliver klogere og får nye teknologier til rådighed, dels fordi vi som mennesker er drevet af udvikling og søgen efter perfektion, dels fordi et moderne samfund altid er i en konkurrencesituation, f.eks. om samfundets knappe ressourcer.

Jeg er f.eks. sikker på, at sundhedsvæsenet sagtens kunne løse sine opgaver perfekt, men at det nok ville ende med at kræve alle samfundets ressourcer. Hvis vi altså ikke udsætter de stakkels læger for lidt ledelse. Vi vil gerne have en bedre folkeskole. God idé, men så kommer vi ikke uden om, at der må ledelse til – ledelse som kan se, hvad folkeskolen mangler eller har for meget af.

Her kommer måske den væsentligste pointe. Det at se, hvad en proces mangler, kræver jo en viden om processen. Man kan ikke valse ind fra firetoget i en hvilken som helst organisation og straks påpege alle forbedringspotentialerne. Man skal faktisk vide noget om det. Det er måske der, hvor alle de ingeniører, som har været indlagt på et sygehus og straks har 1.000 forbedringsforslag, fejler. Mennesker er ikke maskiner. Endnu.