Flere skal hjælpes ud af prostitutionens kløer

Kvinder i prostitution er ofte blandt de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund. Mange slås med massive sociale problemer, sygdom og misbrug ved siden af skadevirkningerne fra prostitutionen selv. De har brug for omfattende hjælp til at komme ud – ikke ind.

Den borgerlige regering nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle kigge på mulighederne for at blåstemple prostitution som erhverv. Den kiggede bl.a. på muligheden for at kunne få sygedagpenge. Det kan umiddelbart virke meget sympatisk. Men forslaget viser efter min mening, at man ikke rigtig har gjort sig klart, hvad det er, man lukker op for.

For hvis man så prostitution som et rigtigt arbejde, ville Arbejdstilsynet lukke branchen ned næste dag. Det, man oplever, både fysisk og psykisk, er så grænseoverskridende, at det ikke kan eller skal kvalificeres som et almindeligt arbejde på højde med en skolelærer eller tømrer.

Her taler vi om mennesker, der ikke længere kan lægge sig i en seng, fordi det minder dem om deres oplevelser som prostitueret. Det er mennesker, der oplever at få stomi, fordi prostitutionen har været så hård ved deres krop. Målet for enhver regering må altid være at få nedbragt antallet af prostituerede. Ikke at normalisere det, så der måske kommer flere.

Erfaringerne peger på, at lande med en liberaliseret prostitutionslovgivning generelt set har et større antal personer udsat for human trafficking, og til trods for øgede rettigheder plager de samme sociale problemer fortsat de prostituerede. Det ser vi i lande som Tyskland, New Zealand og Holland.

Socialdemokratiet har valgt at nedlægge den arbejdsgruppe, der skulle blåstemple prostitution som erhverv. I stedet har vi foreslået en exitpakke, der skal hjælpe flere kvinder ud af prostitutionens kløer. Vi foreslår f.eks., at den exitpakke kan indeholde massiv social støtte i form af terapi, psykologhjælp, sundhedsydelser og behandling for misbrug eller gøre det lettere for udenlandske kvinder at angive deres bagmænd.