Test og karakterer sorterer efter en fattig farveskala – det kan gøres bedre

Hvor kunne det være progressivt at få hele farvepaletten i spil i skolen og opdage fascinerende og kreative miks, vi ikke vidste fandtes.

Undervisningsminister Merete Riisager skriver i en kronik, at test og karakterer er farveblinde og bedømmer objektivt. »Du skal for alt i verden ikke ønske dig et uddannelsessystem renset for test, karakterer og prøver.«

Måske ikke. Men jeg ønsker mig for alt i verden et uddannelsessystem, der evaluerer efter helt andre kriterier og tillader en langt bredere farvepalet end de traditionelle grundfarver, den slags test subjektivt belønner.

Ingen kan være uenig i, at vi alle skal have lige muligheder uanset baggrund, og at økonomi eller korruption ikke på forhånd skal definere vores uddannelsesvej – men hvad er det, vi anerkender, værdsætter og dermed belønner?

Hvis man kan snyde til prøver, er de i min optik designet forkert.

Test, prøver og karakterer bedømmer absolut ikke objektivt.

De dikterer med deres eget helt tydelige og subjektive sprog, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Hvad, der er korrekt, og dermed, hvad der er forkert.

Du skal ikke farvelægge en tegning i pastelturkis, når du kun må bruge klassisk rød. Og du skal slet ikke undersøge, om andre før dig har mikset nogle spændende farver, du kan bruge til dit unikke værk. Det er jo snyd. Og »snyd er en af de helt store syndere«, siger Riisager.

At ”synde” er at handle eller tænke på måder, der er i strid med Guds vilje, kan vi læse i Den Danske Ordbog. Og det er netop, hvad test og prøver signalerer: korrekte handlinger og tankegange. Det er i strid med vores formulering af folkeskolens formål om at uddanne til selvstændig stillingtagen og handlinger.

Hvis man kan snyde til prøver, er de i min optik designet forkert.

Folkeskolen skal forberede elever på livet i den virkelige verden, så vi bør da give eleverne mulighed for at bruge værktøjer, de også har til rådighed i netop virkeligheden, herunder digitale teknologier. Selvfølgelig må de bygge videre på kendt viden til at skabe ny viden og nye idéer. Selvfølgelig må de søge information.

Det væsentlige må være, hvad eleverne kan gøre med denne information – ikke om de på papegøjeagtig vis kan huske og reproducere den.

Riisager anerkender, at vi ikke skal undervise efter test, men det er jo netop dét, der sker. Det peger alle erfaringer på.

Alt for ofte har jeg – tidligere som lærer og nu som uddannelsesforsker – hørt sætningen: »Dette her skal I op i til eksamen«. Underforstået: Spids ører! Dette her er vigtigt. For eksamen er jo målet med skolen. Er det ikke?

Jo, test og prøver er på sin vis farveblinde. De anerkender kun bestemte farver. De ignorerer dem, de ikke kender. Hvor kunne det være progressivt at få hele farvepaletten i spil i skolen og opdage fascinerende og kreative miks, vi ikke vidste fandtes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.