Fortsæt til indhold
Bolig

Afslappet retrostil i tidens brændte nuancer

Sæt de brændte nuancer sammen med skinnende metaller, sort og hvid for at give retro-looket et moderne tvist.

Maria Meiner Christensen

Praktisk stentøj

Er du vild med de brændte nuancer, men vil du ikke gå all-in på de støvede farver, kan du starte med at tilføje mindre elementer.

Det kunne eksempelvis være disse håndlavede skåle og kopper fra serien Desert Collection. Serien er et miks af stentøj og porcelæn og designet af Helen Levi. Priserne ligger mellem 275 og 550 kr., og skåle og kopper kan købes hos Stilleben.

www.stilleben.dk

Et spejlende kunstværk

Hvem siger, at et spejl ikke kan have flere funktioner? Dette specielle kobberspejl fra Bloomingville kan du spejle dig i eller blot nyde som et kunstværk, der hænger på væggen. Spejlet har 3D-effekt og koster 999 kr.

www.bloomingville.dk

Orientalsk varme

Det orientalsk-inspirerede tæppe fra Madam Stoltz bringer øjeblikkeligt lidt af østens varme og mystik ind i dit hjem. Match tæppet med andre brunlige nuancer for en afslappet retrostil. Tæppet måler 70 x 150 cm og koster 480 kr.

www.madamstoltz.dk

Flere funktioner

Bakkebordet Triplo er et resultat af et samarbejde mellem de to møbelsnedkere Gry Holmskov og Nicolaj Bo, der har været venner, siden de startede på møbelsnedker-uddannelsen tilbage i 2004.

Det varme, massive egetræ er en lidt mere diskret måde at få de brændte nuancer ind i hjemmet på, f.eks. ved at bruge det runde bord som sofa- eller sidebord.

Bakken er aftagelig og kan bruges i køkkenet. Bakkebordet fås i to størrelser til henholdsvis 4.995 og 5.995 kr. Det er også muligt kun at købe bakkerne.

www.nicolajbo.dk

Kæmpe i kobber

Med sine 80 centimeter i diameter fylder Fabbians pendel Oru godt over spisebordet og skaber, med sin kobber-yderside, kant til ethvert hjem.

Generelt kan det anbefales også at blande kobber ind i indretningen, hvis du er til de brændte farver. Vejl. pris: 15.799 kr. Forhandlerliste findes på:

www.fabbian.com

Italienske Elsie

Lænestolen Elsie fra det italienske designfirma Paola Lenti blev sammen med resten af Beyond Colour-kollektionen præsenteret til dette års International Design Week i Milano.

Kollektionen er designet af Francesco Roto og består ud over Elsie-stolen af møbler og tæpper i vovede pangfarver. Priserne starter ved 9.330 kr. ekskl. moms. Nærmeste forhandler oplyses på:

www.paolalenti.it