Piratkopiering af bekæmpelsesmidler er et stigende problem.

Piratkopierede produkter til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt truer både miljø og sundhed

Artiklens øverste billede
Ja, de er irriterende, men giften kan give støre problemer.

Et godt tilbud kan vise sig at blive et farligt tilbud. I hvert fald når det gælder bekæmpelsesmidler til haven. Mens de fleste nok er bekendt med, at en lidt for billig Ralph Lauren polo sandsynligvis er en piratkopi, så tænker de færreste på, at pesticiderne til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt måske også har en lyssky fortid.

Ure og designertøj er nemlig langt fra det eneste, kriminelle bander ulovligt importerer til Europa. I stigende grad dukker der medicin, fødevarer og nu også pesticider op, som har bevæget sig under de officielle myndigheders radar - og dermed kontrol.  Der har ifølge en ny rapport fra EU været en betydelig stigning i markedet for ulovlige og forfalskede pesticider, og brancheorganisationen ECPA  (European Crop Protection Association)  vurderer, at ulovlige pesticider udgør omkring 10 pct. af alle benyttede pesticider i Europa. Det store problem er, at der ikke er kontrol med, hvilke kemikalier der bruges i kopiprodukterne.

Danske producenter af pesticider har oplevet problemer med, at deres labels er blevet misbrugt. Cheminova har for eksempel forsøgt at dæmme op for salget af ulovlige kopier ved hjælp af hologrammer på sine produkter og unikke mærker, som skal garantere kunden den ægte vare.

Specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Nina Sørup Hansen, mener dog ikke, at piratkopier er et stort problem i Danmark endnu. Miljøstyrelsens inspektører fanger af og til ulovlige produkter, men det er mest produkter, som er ulovligt importeret fra for eksempel Tyskland. Men flere tyske sneglebekæmpelsesmidler indeholder metaldehyd, som blev forbudt i Danmark i 2001, fordi det kan skade pattedyr, der forgiftes og i værste fald dør.  I Miljøstyrelsen database for bekæmpelsesmidler kan man tjekke, om et middel er godkendt i Danmark.

"Deciderede piratkopier er vi ikke stødt på, og vi mener bestemt ikke, at 10 pct. af de pesticider, der bruges i Danmark, er ulovlige" siger Nina Sørup Hansen.

Miljøstyrelsen er dog opmærksom på, at man i europæisk regi ser piratkopiering som et stort problem. Der kan være en væsentlig risiko for afgrøder, og giftige stoffer kan udgøre en trussel mod miljøet og sundheden.

"Historierne, vi hører ved EU-møderne, er, at produkterne typisk kommer fra Kina og til Europa via Rusland."

For at undgå at sprøjte med midler, som man ingen kontrol har med, anbefaler Nina Sørup Hansen, at man undgår at købe bekæmpelsesmidler over nettet, hvor man ikke kan kontrollere, at produktet er forsynet med dansk etiket, hvor der står, at det er godkendt af Miljøstyrelsen.

"Med netsalg kan man risikere at få piratkopier på samme måde, som hvis man køber medicin over nettet. Med pesticider er det bare ikke kun dig selv, det går ud over. Da bliver giften spredt ud over et større areal," siger hun.

Se også godthavemijø.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.