Et kig ind i designfremtiden

For nylig viste en række unge designere deres arbejde frem på UPcoming-området på designmessen Formland i Messecenter Herning. Og der var tre tydelige tendenser at spore: bæredygtighed, multifunktionalitet og formspændt træ. Mød tre af designerne her.

Artiklens øverste billede
Story time inviterer dig til at kravle op og fordybe dig i en god bog. Foto: Emil Monty

Story time - den bæredygtige

Design: Michael Daae Christensen

1. Hvad er idéen bag dit design?

»Idéen bag designet var at skabe et møbel, som skabte et godt læsemiljø. Det er lavet med fokus på familier, så man både kan sidde og læse alene og med sit barn.«

2. Hvorfor er dit design blevet udvalgt til Formland UPcoming?

»Jeg tror, mit design er blevet udvalgt, fordi det er klassisk og byder på en masse nyt. Det er skabt med fokus på en let produktion med få materialer. Det er kommercielt uden at gå ned på designet. Det kan godt gå hen at blive en ny klassiker.«

3. Hvordan er dit design bæredygtigt?

»Den lette produktion og muligheden for at pakke det fladt tilgodeser producenten. Det bliver en økonomisk fordel, fordi det er billigt at transportere. Samtidig er det simpelt at samle, selvom det ser komplekst ud.«

Baby rocker er lavet i formspændt træ og pynter i stuen.

Baby rocker – den formspændte

Design: Tor Hadsund og Sofie Bruhn Andersen

1. Hvad er idéen bag jeres design?

»Idéen bag vores design var at lave et børnemøbel, som var brugbart og så flot ud i stuen. Vi skulle lave et 1. semesterprojekt, hvor vi skulle arbejde med formspænd. Her lavede vi baby rocker i størrelsesforholdet 1:5. I forbindelse med ATC’s konkurrence, der sætter fokus på bæredygtighed og træ, har vi taget designet op igen og lavet den i fuld størrelse.«

2. Hvorfor tror I, at I er udvalgt til Formland UPcoming?

»Vi tror, vores design er blevet udvalgt, fordi det er æstetisk flot at kigge på og er enkelt. Vi har fået mange kommentarer på, at det var rart med et børnemøbel, som var flot at se på og sjovt for børnene.«

3. Hvorfor har I valgt at lave baby rocker i formspændt træ?

»Vi var fascinerede af formspænd og ville finde ud af, hvad man kunne med det. Det er utroligt, den styrke træet opnår. Man kan jo tage en formspændt stol, vende den på hovedet og hoppe på den, uden den går i stykker.«

Den multifunktionelle Hjörtr stumtjener kombinerer en stol, en stumtjener og et gevir.

Hjörtr stumtjener – den multifunktionelle

Design: Lasse Sortkjær

1. Hvad er idéen bag dit design?

»Idéen startede med, at jeg skulle lave entrémøbler i forbindelse med et skoleprojekt. Jeg ville se, hvad der skete, hvis man kombinerede stolen og stumtjeneren.«

2. Hvorfor er Hjörtr udvalgt til Formland UPcoming?

Jeg ville se, hvad der skete, hvis man kombinerede stolen og stumtjeneren.

Lasse Sortkjær, Designer

»Jeg tror, mit design er blevet udvalgt, fordi det har et markant udtryk. Det er et godt eksempel på, at os studerende kan lave innovativt design, samtidig med at vi tænker kommercielt.«

3. Hvorfor har du valgt at fokusere på multifunktionalitet?

»Når man har små entréer, bliver det for sammenpresset, hvis man har mange elementer. Der er en stor fare i multifunktionelle møbler, hvis møblet ikke er lige godt til alle funktioner. Jeg synes, jeg har skabt et flot design uden at gå på kompromis med funktionaliteten.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.