Fortsæt til indhold
Biler

Paris Motor Show 2016

Lørdag sker det: Godt og vel to ugers bilshow i Paris starter. Det er, som om en række bilfabrikker har haft netop Danmark i tankerne, så der er nok at glæde sig til.

Flemming Haslund

På biludstillingen i Paris – Mondial de l’Automobile Paris, som udstillingen hedder officielt – står også en lang række nyheder, der er som skabt til Danmark.

Blandt ikke for store hatchbacks stikker f.eks. ny Nissan Micra, ny Hyundai i30 og ny Kia Rio fronten længere frem end de øvrige – alle tre helt nye biler, der nok skal finde mange danske fans.

SUV’en er jo den mest hypede biltype lige nu – og Paris er stærk på nye af de høje. De vigtigste nyheder af denne type kommer fra Europa og Japan. BMW har på forhånd ladet forstå, at der står en helt ny X2 på deres stand i Paris. Ingen billeder er sluppet ud – men rygterne løber, og de løber stærkt, og spintegninger viser en særdeles elegant coupé-SUV, høje fjedre, javel, men lavere karrosseri og endnu flottere taglinje end foreløbig nogen anden.

Fra Japan kommer to andre interessante SUV’er: Toyota spiler op med den nye C-HR, der i lighed med den nye BMW kombinerer SUV og coupé – dertil kommer bilen i øvrigt med versioner med hybrid-power.

Også Suzuki er med forrest på den nye SUV-vogn: Ignis hedder nyheden fra dette mærke; den ligner efter fabrikkens oplysninger inden udstillingen verdens mindste SUV.

Volkswagen lover 600 km rækkevidde i en helt ny elbil. Opel siger 400 km i deres nye. Og Renault har endnu ikke afsløret rækkevidden i den fornyede Zoe – men lover, at rækkevidden i den nye er et tigerspring længere end den nuværende. Og BMW har nu udstyret deres i3 med et batteri, der skal kunne præstere cirka 50 procent længere på en opladning end den oprindelige.

Nyhederne i Paris

Alfa Romeo Giulia Veloce, ny sedan
Audi Q5,
ny SUV
BMW X2,
ny coupé-SUV
BMW 3 Gran Turismo facelift,
stor sedan
BMW i3 (94Ah),
opdateret elbil
Citroën C3 2017,
ny hatchback

Vigtig nyhed for Citroën i Danmark: ny C3. Foto: PR

Citroën CxPerience Concept, konceptbil
Dacia Sandero update,
mini
Dacia Logan MCV facelift,
mini
Ferrari GTC4Lusso T,
ny sportsvogn
Fiat Tipo sedan,
Golf-klassen
Fiat Tipo hatchback,
Golf-klassen
Fiat Tipo stationcar,
Golf-klassen
Honda Civic 2017,
ny hatchback

Honda kommer med en helt ny Civic – den almindelige her plus raketten Civic Type R. Foto: PR

Hyundai i10 facelift, mini
Hyundai i30 2017,
ny hatchback

Ny bil i Golf-klassen fra Korea – nu Hyundai i30; i den grad en danskerbil. Foto: PR

Jeep Grand Cherokee, facelift
Kia Rio 2017,
ny hatchback

Kia med ny i20 og ny 3-cylindret miljømotor. Foto: PR

Land Rover Discovery 2017, ny SUV
Maserati Ghibli facelift,
luksussedan
Maserati Quattroporte,
luksussedan
Mercedes E-SUV Concept 2021,
koncept
Mercedes AMG GT Roadster,
sportsvogn
Mitsubishi SUV-Coupé Studio,
koncept
Nissan Micra 2017,
ny mini
Opel Karl Rocks,
mini
Opel Ampera-e,
ny elbil

En af de nye elbiler, der skulle gå meget længere på en opladning: Ampera-e fra Opel. Foto: PR

Peugeot 3008, ny SUV
Peugeot 5008,
ny SUV
Peugeot 3008 DKR,
rallybil
Porsche Panamera,
luksussedan
Renault Zoe 2017,
elbil
Renault e-Concept,
elbil
Seat Ateca,
SUV
Seat Kodiaq,
SUV
Suzuki Ignis,
mini-SUV
Tesla Model X,
elbil, SUV
Toyota C-HR,
coupé-SUV
Toyota GT86 facelift,
sportsvogn
Volkswagen ”Ikke-Golf”,
elbil