Endelig: Nu kommer ny Ford Mondeo

Premiere: Efter to års forsinkelse pga. produktionsomlægning er den nye Ford Mondeo på vej til Danmark. Vi har de første informationer om teknikken.

Artiklens øverste billede
Den nye Ford Mondeo har været længe undervejs pga. en storstilet produk tionsomlægning i Europa. Men til december begynder de første biler at komme til Danmark. Fotos: Ford

Den nye Ford Mondeo har haft mere end vanskeligt ved at komme ud til forhandlerne. Efter en stor produktionsmæssig omlægning hos Ford i Europa er bilen dog ved at være klar til introduktion i slutningen af året, og vi har en række informationer om modelvarianter, motorer og udstyrsprogram.

Den nye Mondeo begynder at rulle ud til forhandlerne i starten af december, men vi holder dansk lancering i første weekend i 2015, siger Fords danske pressechef, Lene Dahlquist, om bilen, der skulle have været klar for et år siden og faktisk blev vist for to år siden på biludstillingen i Paris.

Til firmafolket er der tre forskellige dieselmotorer med hhv. 115, 150 og 180 hk at vælge mellem.

Teknisk er der masser af nyheder. En af dem er, at basismodellen får den lille trecylindrede Ecoboost-motor på kun 1,0 liter, som med turbo angiveligt er i stand til at trække den store firmabil.

Vi mangler endnu at få bekræftet, hvor mange hestekræfter den yder i Mondeo, men engelske medier gætter på 140 hk i stedet for de 125 hk, som de kaster af sig i Focus. Så lille motor i så stor bil er ikke set før. Der er dog en lang række øvrige motoralternativer, blandt andet en helt ny 1,5 benzinmotor med turbo og 160 hk, der kører godt 17 km/l, foruden 2,0 turbobenzinmotorer med hhv. 203 eller 240 hk. Samtidig kommer der tre dieselvarianter, 1,6 med 115 hk og 2,0 liter med enten 150 eller 180 hk.

For første gang kommer Mondeo også som hybrid. Den har en samlet ydelse på 177 hk og kører 24,4 km/l. Den fås kun som sedan.

Mindste dieselversion bliver lanceret som økoudgave, kaldet Econetic, som kan nå op til 27,8 km/l, men selv den kraftige diesel skulle kunne køre op til godt 22 km/l ifølge de officielle opgivelser.

Hybridmodel

Modelpaletten sluttes af med en Mondeo Hybrid, der sammenlagt har 177 hk fra kombinationen af en 2,0 benzinmotor og elektromotor. Det gør firmabilen rap i afsættet, mens økonomien er 24,4 km/l. Hybridmodellen kommer dog først til Danmark om et års tid, oplyser importøren. Mondeo’en vil desuden blive udbudt i en diesel-udgave med permanent 4-hjulstræk, mens Ford lover yderligere motorvarianter, hvilket kan tyde på, at den endnu stærkere diesel 210 hk også finder vej til Fords firmabil.

Instrumentbordet leveres med en stor otte tommer skærm, undtagen i de billigste versioner.

Designet byder til gengæld ikke på nogen overraskelser, det vil sige de katteagtige øjne af forlygter og kølergrill a la Aston Martin.

Den lave taglinje – Mondeo er fire cm lavere end den nuværende model – fremhæver coupeprofilen, samtidig med at kabinen byder på masser af praktisk plads. Det har vi selv konstateret ved flere lejligheder, hvor vi har haft lejlighed til at sidde i bilen.

Ford har tænkt i nye baner hele vejen rundt i Mondeo, der kommer som sedan (dog kun som hybrid), femdørs og stationcar. Den byder bl.a. på bagsædeseler med indbygget airbag, der fordeler trykket ved ulykker. En opfindelse, der mindsker de skader, som bagsædepassagerer ofte får på overkroppen, da de ikke som føreren og forsædepassageren bliver mødt af en frontairbag.

Der er også mulighed for multimediesystemet Sync i seneste generation, hvor du med hænderne på rattet kan styre alt fra radio over mobiltelefon til navigationssystemet med stemmen. Det omfatter også en otte tommers farveskærm.

Den femdørs Mondeo har en næsten coupeagtig fremtoning. Den mest økonomiske dieselmotor kører op til 28 km/l.

Samtidig er der forbedrede versioner af Fords automatiske bremsesystem, der selv kan bremse bilen, hvis føreren overser en forankørende i bytrafik, og et automatisk parkeringssystem.

Avanceret lys

I det hele taget har Ford opgraderet finishen i kabinen, der over hele linjen får et nøk opad. Som noget nyt kan Mondeo også leveres med fuldt LED-lys, som blandt andet ændrer dybde efter bilens hastighed.

Priserne er Ford ikke klar med endnu, men i Tyskland koster bilen det samme som forgængeren.

Men der, hvor slagsmålet i virkeligheden kommer til at stå, er på leasingmarkedet, hvor de månedlige udgifter for virksomhederne og skatteværdierne for firmabilisterne er altafgørende.

Her afventer vi også officielle udmeldinger. Ford Mondeo lander omtrent samme tid som den helt nye VW Passat, som på papiret er flere år yngre end den længe ventede Ford.

Vi skal køre Passat’en i starten af oktober og Mondeo i sidste halvdel af samme måned.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.