Bayern er Europas kejsere

Bayern München er Europas bedste hold.

Det holdt hårdt, men efter en tæt, underholdende og chancefyldt finale mod Dortmund, og efter to glippede finaler de foregående tre år, lykkedes det for det sydtyske storhold. 2-1 over Dortmund på Wembley.

Det afgørende mål faldt dog først et par minutter før, at Bayerns spillere jublende lykkeligt kunne falde hinanden om halsen og kaste sig lykkelige i det engelske græs. For det holdt hårdt. Overraskende hårdt.

For med tanke på hvor godt, de to hold kender hinanden, var det ret imponerende, at det tilsyneladende lykkedes Dortmund at tage fusen på Bayern München i kampens første fjerdedel.

Træner Jürgen Klopp havde brugt meget tid før finalen på at tale den totale favoritværdighed til München. Men det var langt fra ensbetydende med, at de gulklædte opkomlinge havde ikke til sinds at overlade initiativet til favoritterne.

Offensiv begyndelse

Tværtimod indledte Dortmund med et overraskende offensivt udgangspunkt. Det kom bag på Bayern, der ikke helt vidste, hvad de skulle stille op med den ændring i det planlagde plot. Det medførte en række uvante situationer, hvor blandt andet kaptajn Phillipp Lahm begik noget så sjældent som en uvant fejlaflevering. Og for at føje spot til at skade var den lige ud i benene på ingen mindre end Robert Lewandowski, der tog et par hurtige træk, før han sendte en velkvalificeret afslutning mod mål.

Heldigvis for bayrerne var målmand Manuel Neuer dog mere klar end sine markspillere. I en flyvende flot redning, der sendte tankerne tilbage mod den gamle Bayern-keeper Oliver Kahn, parerede han bolden ud til hjørne.

På det tidspunkt var der spillet godt 13 minutter af finalen. Minuttet efter var det så Dortmunds anden offensive polak, Jakub Blasczcykowski, der blæste et indlæg mod målet, og tvang Neuer til endnu en fin redning. Og i det hele taget var der i midten af første halvleg overraskende meget tvangsarbejde til målmanden.

Smuk stikning

Fem minutter senere var Lewandowski igen på spil, da han kropsfintede sig forbi Javi Martinez på midtbanen og sendte en smuk stikning til Dortmunds offensive midtbanespiller, Marco Reus, og han overløb let Bayerns tungeste spiller, Jerome Boateng, før han sendte endnu en redning af sted.

Og kort efter havde Lars Bender en fin afslutning, da han løb ind i det tomme rum foran Dante i feltet og modtog bolden.

Faktisk var det i den periode så grelt, at Bayern måtte have dommerens hjælp til at komme tilbage i opgøret. Nuvel, ikke via et tyndt straffespark eller rødt kort, og i virkeligheden er det nok en stramning af sandheden at klandre opmand Nicola Rizzoli for noget.

Men i hvert fald kom han til at stå i vejen for et Dortmund-skud, hvorefter han lige så tilfældigt endte med at skulderskubbe en spiller, hvilket gav en kontrachance til Bayern. Og efter den fortsatte de rødklædte halvlegen ud med at have teten med flere udmærkede afslutninger og en mere succesfuld strategi med længere bolde hen over midtbanen.

Ikke træfsikker

Efter en halv time fandt Thomas Müller en helt fri Arjen Robben med en indenomsaflevering, men Roman Weidenfeller kom sublimt ud og reddede til hjørne. Dortmunds målmand ville bestemt ikke lade Manuel Neuer i den anden ende noget efter. Et par minutter før pause reddede han således endnu en afslutning fra Robben med ansigtet.

Bayerns hollænder var i det hele taget ikke helt så træfsikker, som han har været det de seneste måneder. Måske var det minderne om alle hans tabte Champions League-, pokal- og VM-finaler, der bar ned på ham. Men måske ikke så meget igen.

I hvert fald var han en af hovedaktørerne, da der efter en times spil endelig kom mål ud af alle de pokkers afslutninger. Højrefløjen modtog en stikning fra Phillipp Lahm akkurat på den rette side af offsiden, og efter et fornemt træk rundt om Weidenfeller sendte Robben bolden ind til Mario Mandzukic, der med en flad inderside kunne sende Bayern foran.

Sløj kamp

Den første føring kom dog ikke til at vare længe. For otte minutter senere stemplede Bayerns forsvarsspiller Dante – der spillede en sløj kamp efter en ellers formidabel sæson – sin gamle holdkammerat fra Mönchengladbach, Marco Reus, imellem mave og ben. Og eftersom det skete i eget felt, var det et straffespark af de mere evidente. Det eksekverede Ilkay Gündogan usvigeligt sikkert.

Ja, Dortmund oplevede endda også at få bolden i nettet endnu engang. Med et kvarter igen leverede Robert Lewandowski ikke bare en sukkerbold, men en kanonkugle af candyfloss, da han hamrede bolden ind bag Neuer fra 30 meters afstand. Men scoringen blev korrekt annulleret for arm på bolden.

Og så blev det i stedet Bayern München, der løb med det største trofæ af dem alle. Og endda ved Arjen Robbens fod. På klassisk münchensk maner – et minut før slutfløjt – og på smuk maner, da Robben i samspil med venstrekanten afdriblede Dortmunds forsvar for til sidst at sparke bolden den sidste halve meter ind over målstregen.

Dermed fik Arjen Robben ikke blot brudt sin egen finaleforbandelse, men også Bayern Münchens. Og selv om det – heldigvis for underholdningen – holdt uhyggeligt hårdt, så virker det ganske fortjent, at pokalen igen vender hjem til München.