»Spillerne bar min Sigrid til graven, nu står jeg i gæld til de unge mennesker«
Svend-Aage Bach har været fodboldleder i Give Fremad siden 1959. I dag er den 86-årige veteran holdleder for klubbens førstehold, og siden december sidste år har det været endnu vigtigere for ham at holde sig i gang. Da døde hans hustru Sigrid, og ved begravelsen fandt Svend-Aage Bach ud af, at al hans frivillige arbejde ikke er forgæves.
Svend-Aage Bach stopper op.
Noget føltes forkert, han træder et skridt bagud.
Uden at behøve kigge ned griber han de sammenrullede fodboldstrømper, vender klumpen 180 grader og placerer dem igen oven på de sorte shorts.
Så, nu ligger de som alle de andre, videre til trøjerne, igen og igen fører Svend-Aage Bach højrehånden ned i sportstasken og hiver en…