Hævnens time for Irland mod favoritterne, der ikke vil være favoritter

Selv om Frankrig har set særdeles stærk ud ved dette EM, vil ingen påtage sig den favoritrolle, som er blevet lagt på dem. Før mødet mod Irland diskuteres en berømt ”håndbold”.

Artiklens øverste billede
Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, har fået genopbygget tilliden til landsholdet, der nu skal forsøge at leve op til favoritværdigheden. Frankrig plejer nemlig at vinde, når turneringen finder sted på hjemmebane. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

PARIS/VIBY — Favoritværdigheden ved en fodboldslutrunde er en sær størrelse. Hvornår har man sidst set en landstræner flå T-shirten i stykker, banke sig på brystkassen og råbe »vi vinder«?

Således også under EM-turneringen i Frankrig, hvor værtsnationen af mange anses som værende favorit.

Men det er en favoritværdighed, som franskmændene selv har det svært med. Således også Vincent Duluc, fodboldredaktør på det franske fodboldmagasin L’Équipe.

»Der er et reelt håb blandt folket, men vi gør os ingen illusioner. Vi havde en forside, som hed ”FAVORIS” (favoritter), men det var for at signalere, at folk i hele Europa gjorde Frankrig til favoritter. I vores avis har vi f.eks. givet Tyskland og Spanien fem stjerner som de største favoritter. Frankrig har vi givet fire. Det siger sig selv, at Frankrig ikke har et landshold, der er på niveau med dem, det har folk forstået, men der er selvfølgelig forskel på at vinde EM og have det bedste hold,« siger Vincent Duluc.

Tilliden er genopbygget

Opbakningen til landsholdet er stor i Frankrig. I 2010 nedsmeltede det under VM i Sydafrika, da flere spillere gjorde oprør mod daværende landstræner Raymond Domenech.

Det har taget tid at genopbygge tilliden, men ifølge Alejandro Valente, sportsredaktør på den nationale radiostation Radio France International, har franskmændene tilgivet.

»Meget har ændret sig siden 2010. Der er kommet yngre spillere ind på holdet som Pogba, Griezmann og Coman, og de har en god attitude efter problemerne i 2010,« siger Alejandro Valente.

Selv om det franske landshold tilsyneladende nyder stor opbakning blandt befolkningen, er det ikke, fordi det for alvor forsøger at indynde sig hos franskmændene.

Tavse spillere

Siden 0-0-kampen mod Schweiz har ingen fra holdet udtalt sig til pressen. Heller ikke landstræner Didier Deschamps.

Holdet har barrikaderet sig på det nationale center for fodbold, Clairefontaine, der ligger 50 km sydvest for Paris.

Ifølge Uefas regler skal hvert hold stille op til en daglig pressekonference, og den regel har Frankrig efterfulgt ved at sende assistenttræner Guy Stephane ud foran pressen.

»Jeg synes ikke, at vi er afskåret fra verden. Vi har brug for at være sammen og dele oplevelser, men det betyder ikke, at spillerne er isoleret på hotellet på Clairefontaine. De har bare brug for at lade op,« siger Guy Stephane til L’Équipe.

Frankrig har fået kritik for at være begunstiget af en let pulje og den mest optimale tid af alle hold, når det gælder hviledage.

I og med at Frankrig var værtsnation, da der blev trukket lod til puljerne, vidste holdet præcist, at det ville få flest hviledage af alle imellem puljekampene og den første knockoutkamp.

Men Guy Stephane mener ikke, at det er en speciel stor fordel.

»Tidligere har der være eksempler på, at nogle hold har haft for megen tid til at forberede sig og ikke vundet. Vi skal finde balancen mellem at lade op, forberedelse og træning,« siger Guy Stephane.

Ifølge Alejandro Valente er det ikke en fordel, at Frankrig har haft så mange hviledage.

»Der er mange spillere, der ikke gider vente så lang tid, for de vil i kamp. Hvis man skal holde sig skarp, er det ikke godt at være ude af kampene så længe, så folk mener ikke, at det er en stor fordel,« siger han.

Thierry Henris hånd

I både britiske og franske medier er kampen mellem Frankrig og Irland søndag blevet opløftet til ”hævnens time”. I kvalifikationen til VM i Sydafrika i 2010 mødtes de to hold i en kontroversiel kamp, hvor Thierry Henry tog bolden med hånden op til Frankrigs vindende mål. Irerne var rasende.

Robbie Keane var en af hovedpersonerne, der også var med dengang, og han er ikke glad for at tænke tilbage på den dag.

»Jeg vil ikke tænke på det i et eneste sekund. Hvor lang tid siden er det? Syv år? Lad os for helvede komme videre,« vrissede Robbie Keane til Irish Examiner.

Da assistenttræner Roy Keane blev spurgt, om ”håndbolden” ville have indflydelse på optakten, svarede han lige så kradsbørstigt som sin navnebror: »Ingen indflydelse overhovedet.«

En journalist forsøgte sig med, at episoden også fyldte meget i franske medier.

»Jeg er ikke franskmand. Det er du klar over, er du ikke? Hvordan skal den kamp have indflydelse på denne kommende kamp? Det er andre spillere, andre trænere, en helt anden turnering,« lukkede Roy Keane diskussionen ned med.

Vincent Duluc mener, at Irland bør være en modstander, som Frankrig skal kunne slå.

Triumf på hjemmebane

»Nu skal vi spille mod Irland, og det er selvfølgelig svært, for der er også revanche for dem efter episoden med Henrys hånd for nogle år siden, men sportsligt burde det være overkommeligt. I kvartfinalen er det England eller Island, og England er jo et godt hold, men det er ikke exceptionelt godt. Den store udfordring bliver at møde Tyskland, Italien eller Spanien i semifinalen. Men på et tidspunkt skal man jo vinde over et stærkt hold for at vinde noget. I 2006 slog vi Spanien, Brasilien og Portugal,« siger Vincent Duluc.

Under VM i 2006 tabte Frankrig til Italien i finalen.

Men det var også i Tyskland.

De to seneste gange, Frankrig har været vært, var EM1984 og VM1998. Begge gange vandt Frankrig. Om de så kan lide favoritværdigheden eller ej.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.