Denne gang var sportsfesten dansk

Den sorte løber var rullet ud i Herning, da sportsstjerner, toppolitikere og andre personligheder entrede årets sportsfest.

Artiklens øverste billede
Jeanette Ottesen var blandt de nominerede for sine to sølvmedaljer ved VM i svømning.

»Man kan vel med lidt god vilje kalde det dansk idræts udgave af en fashionabel fætter-kusine-fest, kan man ikke det?«

Det blev joket og sludret blandt både sportsjournalister og fotografer langs den sorte løber, der lørdag aften i ren gallastil var rullet ud på heden i Herning, da en af landets flotteste sportsarenaer, Jyske Bank Boxen, dannede rammen om årets sportsfest.

En fest til ære for landets – mere eller mindre berømte – sportsudøvere og øvrige repræsentanter fra dansk idræt, der i det forgangne år har gjort sig fortjent til hæder af den ene eller anden karakter.

»At showet sendes i fuld udstrækning i bedste sendetid på DR 1 fortæller jo, at hele nationen er klar til hædre de bedste sportsudøvere,« sagde kulturminister Bertel Haarder (V), der glædede sig til at overrække Kulturministerens Handicappris på 75.000 kr.

FC Midtjyllands Pione Sisto, th, havde taget sin bror med til festen i Herning Messecenter.

Det er kun tre uger siden, at Boxen, som den kaldes i folkemunde, sidst var klædt i glimmer og guldkonfetti. Dengang tilbage i midten af december tilhørte festen de nykårede håndboldverdensmestre fra Norge, men lørdag aften var festen anderledes dansk.

Derfor var de der også stort set alle sammen. Sportsstjernerne, toppolitikerne og ikke mindst H.K.H Kronprins Frederik til at hylde de danske udøvere.

»Det er altid hyggeligt og sjovt at være blandt så mange sportskolleger,« sagde den tilbagevendte FC Nordsjælland-træneren Kasper Hjulmand, der var flankeret af sin søn og dennes kammerat på den sorte løber.

»I aften er det fornøjelse og ikke forretning,« lød det fra fodboldtræneren, der blev efterfulgt af landsholdsspilleren Pione Sisto i kameraernes blitzende lys.

Kulturminister Bertel Haarder så frem til at skulle overrække årets handicappris.

Sisto glædede sig

»Det plejer at være et godt arrangement, og jeg glæder mig til at opleve det,« sagde Pione Sisto, der til dagligt har hjemme hos mestrene fra FC Midtjylland på MCH Arena, der blot ligger få meters gang fra Boxen i Herning.

En af hovedmændene bag det store setup i sportsarenaen er MCH-direktør Georg Sørensen, der som vært vanen tro trissede rundt i mængden af blandt andre nationale sportsstjerner, regionale politikere og lokale erhvervsfolk med formålet få samtlige gæster til at føle sig velkomne.

»Vi er stolte over, at vi får vist tilliden til at afvikle så flot et show. Hele Danmark er samlet til den største idrætsfest, hvor vi med rette kan sige tillykke til de udøvere, der har gjort det godt i årets løb,« sagde Georg Sørensen, inden han trissede videre ind i mængden af stive jakkesat og kulørte gallakjoler.

Det var 15. gang, at landets fornemste idrætspriser blev uddelt ved et sportsshow omkring årsskiftet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.