Svømning er programsat til efter midnat ved OL i Rio de Janeiro
OL-programmet i svømning ved OL i in Rio de Janeiro afslører, at svømmerne skal dyste til efter midnat.
Når de olympiske svømmere skal dyste om OL-medaljer under legene i Rio de Janeiro, kan de se frem til at skulle konkurrere frem til midnat og muligvis også i timerne herefter.
Finalerne vil først blive svømmet fra klokken 22, som er fire timer senere, end svømmerne er vant til., og som kompensation vil de indledende heat blive svømmet fra klokken 13.
"Vi vil forberede os på disse svømmetider, men det er en temmelig uansvarlig beslutning, der er taget," siger Australiens landstræner i svømning, Jacco Verhaeren, til AP.
Programmet vil passe fint til de nordamerikanske tv-seere og deres vaner, hvor Rio de er en time foran New York og fire timer foran den amerikanske vestkyst. Det er også gode nyheder for de asiatiske seere, hvor de sene begivenheder fra OL bliver vist direkte på morgenfladen dagen efter lokalt tid, og de direkte udsendelser fra legene vil strække sig hen over frokost i de asiatiske lande.
Taberene i tv-billeder er de sportsglade europæere, som havner midt mellem de to store målgrupper.
"Vi sagde nej. Men beslutningen ligger ikke hos os," siger Cornel Marculescu, der er direktør i Fina, det internationale svømmeforbund.
"Det er en beslutning, som er taget af Den Internationale Olympiske Komité. Vi er nødt til at respektere det. Tv er meget vigtigt for os alle," siger han.
Det fastsatte program bliver især en udfordring for de svømmere, som vinder en medalje. Efter løbet skal de give interviews, deltage i pressemøder og afgive dopingtest. Disse atleter vil næppe kunne komme hjem i seng i den olympiske by, inden det næsten er blevet morgen.
"Så sent om natten er det stort set intet personale tilbage i byen, og der er heller ikke meget at spise," siger Cameron van der Burgh, som håber at skulle forsvare sin guldmedalje i 100 m brystsvømning i Rio.
Fina arbejder på at sikre, at svømmerne vil blive indlogeret på øverste etage i atlernes by, så de undgår for meget støj, og så de kan sove lidt længere om morgenen end de andre atleter.
"Kvaliteten på maden, adgangen til maden og transporten til atleternes logi vil blive sikret," lover Cornel Marculescu.
"Der vil også være to midlertidige bassiner til rådighed til træning i den olympiske by," siger han.
Svømmerne er ikke de eneste atleter, som skal konkurrere sent om aftenen. Beachvolley og basketball vil også blive spillet hen over midnat.