Håndbold: Mia Hundvin fortsætter karrieren
Den tidligere Slagelse-spiller Mia Hundvin vender nu alligevel tilbage til tophåndbold efter barsel og et halvkikset comeback.
Den tidligere Slagelse og Aalborg DH-spiller Mia Hundvin har skrevet under på en etårig-kontrakt med klubben Nordstrand, skriver Verdens Gang.
"Mit ego ville have et behov dækket. Jeg har et så stærkt konkurrenceinstinkt, at det er vanskeligt at stoppe," siger Mia Hundvin.
28-årige Mia Hundvin er blevet mor, og siden har det været tvivlsomt, om håndbold-profilen igen ville satse 100 pct. på sin sport. Mia Hundvin spillede også for Nordstrand i sidste sæson, men kun for halv kraft.
Hun glæder sig nu til samarbejdet med holdets nye træner Sergei Demidov.