Fortsæt til indhold
Sport

Store danskere tabte sidste NEBL-kamp

Kampen var uden betydning, og det bar indstillingen også præg af, da de danske basketball-herrer på Magic Great Danes-holdet tirsdag aften spillede deres sidste kamp i den nordiske NEBL-liga i Herlevhallen.

Danskerne tabte til Oliver fra Tyskland med 93-104 efter at have været bagud 48-57 ved pausen.

Det var Great Danes' sidste optræden i kvalifikationsspillet til næste års NEBL Open, og det danske hold klarede uden problemer kvalifikationen efter de tre sidste kampe på hjemmebane.

Dansk topscorer blev James Martin med 20 point, mens Jes Hansen og Michael Nielbling begge scorede 17 point. Den normale topscorer Christian Drejer satte kun 14 point i kurven, heraf de ni på straffe.

/ritzau/