Håndbold: Slut med elitehåndbold i Farum

Håndboldoverbygningen Ajax/Farum har opgivet at drive professionel håndbold i Farum Arena fra næste sæson.

Det offentliggjorde fusionens afgående formand Per Rintza i dag. Resultatet af beslutningen bliver, at Ajax/Farum spiller sæsonen færdig i den nuværende konstellation, hvorefter Ajax København beholder licenserne og flytter elitehåndbolden til en ny hjemmebane.

- For at undgå at komme i en kedelig situation senere har vi ment, at vi måtte træffe en beslutning nu. Som situationen tegner sig lige nu, har vi ikke et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at drive professionel håndbold i Farum Arena i næste sæson, siger Per Rintza.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen