Fortsæt til indhold
Sport

AGF-direktør: Vi er på ret kurs

AGF's Frank Heskjær har været gennem en turbulent første tid som direktør for fodboldklubben.

Af CHRISTIAN HÜTTEMEIER

JP Århus har mødt manden til en snak om medier, pres, fyringer, økonomi, Tøfting og ambitioner på klubbens vegne. Trods problemerne føler han, at klubben for første gang i lang tid følger den kurs, der er lagt.

For små seks måneder siden valsede en høj kraftigt bygget mand med enkelte grå stænk i den ellers mørke hårpragt ind og placerede sig på hjørnekontoret i AGF Kontraktfodbolds lokaler i Arenaen. Nu skulle drengedrømmen udleves.

Efter adskillige jobs i detailbranchen havde AGF's nye mand på direktørposten endelig fået muligheden for at arbejde fuld tid med fodbold - sådan som han altid havde drømt om det.

Dengang sagde han, at hans kone kunne bevidne, at et job som direktør i en professionel fodboldklub, var hans største ønske. Han sagde, at han ikke ville løbe af pinden, som et hav af de direktører, der tidligere har haft æren af at styre det usikre skib gennem de oprørte vande. Og han sagde, han glædede sig.

Mange rystede på hovedet. Hvorfor ville en ellers succesfuld forretningsmand med en fortid i Q8, Aldi, Dansk Supermarked og en lang række andre detailvirksomheder nu pludselig være direktør i en branche, hvor konkurs, krise og negativ omtale er en del af hverdagen? Og hvorfor lige AGF - klubben hvor der har været mere tummel end i nogen anden professionel fodboldklub i resten af landet?

Men det ville han altså, og som han sidder her på Marc Riepers restaurant i den indre by - solbrændt efter ferie i Frankrig - og gør status efter de første seks måneder på pinden, så ligner han ikke én, der har fortrudt.

»Det har været fantastisk. Det har levet op til hver eneste af de forventninger, jeg på forhånd havde til jobbet. Det har været hårdt, men det er alt arbejde på det her niveau - uanset om man er i detailbranchen eller fodboldverdenen,« siger Frank Heskjær.

Drømmejob og problemer

Man må løfte på hatten for en mand, som trods et mere end turbulent forår stadig siger, at han har et drømmejob. I sit første halve år, som regent i AGF, har det ikke skortet på problemer og pres.

Selvom optimismen i sidste sæson blomsterede som sjældent set, så blev det alligevel endnu et år, hvor de negative overskrifter kom til at præge meget mere, end de forventede solstråle historier.

Endnu en bundplacering, endnu en kamp for overlevelse, endnu et elendigt regnskab. En Tøftting-sag, et kuldsejlet event-projekt og så selvfølgelig nogle frustrerende uger, hvor pressen pressede på for at få fyret Poul Hansen, da de sportslige resultater igen sendte AGF afsted mod 1. division.

»Det var en belastende tid. Som SAS-ligaen udviklede sig sidste år, håbede man hele tiden, at hvis nu bare lige vi får tre point i næste uge, så er der ro, og så spiller vi med om UEFA-Cup pladser. Men fik man i stedet to nederlag, så lå man i bunden og tumlede rundt.«

Optimismen smuldrede

»Det var meget frustrerende. Al den optimisme vi havde opbygget, begynder pludselig at forsvinde, og på et tidspunkt begynder man selv at tvivle. Man bliver påvirket fra alle sider af folk, som vil rådgive og stille spørgsmål, og så kræver det altså en stærk mand at blive ved med at tro på at de ting, man har sat i gang, også er de rigtige. Vi kunne snakke nok så meget om planer og visioner, men problemet var, at vi ikke havde nogen beviser for, at vi var på vej den rigtige vej. På den anden side stod nederlagene i aviserne om mandagen, og dem kan man ikke gøre noget ved. Det var endegyldige beviser, og til sidst ved man ikke rigtigt, hvad man skal tro på«, siger Heskjær.

Når du skal se tilbage på de tre uger, hvor presset på Poul Hansen og klubben var allerstørst, hvad kan du så sige, at du har lært af, det der skete?

»Først og fremmest er jeg meget mere forberedt, hvis vi skulle komme i den situation en gang til. Man siger, at modgang gør stærk, og det er jeg helt sikker på, at den også har gjort i vores tilfælde. Nu ved vi, hvordan medierne og hele systemet reagerer, og en ting er sikkert - vi ved også, at vi skal melde meget klarere ud.«

Udtalelser skal styres bedre

»Jeg har i hvert fald lært, at alle udmeldinger skal være klokkeklare, og de må ikke kunne misforstås overhovedet. Ligesom vi internt i AGF skal være bedre til at være enige om, hvad vi siger. Det kom selvfølgelig til at virke forkert, at jeg først var på TV3 for at sige, at Poul Hansen var fredet, når Kurt (Andersen, klubejer i AGF, red.) så går ud og siger, at 'Poul har vores tillid, til han ikke har den længere'. Der er ikke noget forkert, i det Kurt siger, for han har jo ret, men set i bakspejlet er det en udmelding, der kan tolkes som om, at nu fyrer AGF Poul Hansen. Og den slags skal vi være bedre til.«

Hvor tæt var Poul Hansen reelt på en fyreseddel?

»Det var aldrig et tema. Selvfølgelig snakkede vi hele tiden om, hvad der skulle til for at optimere de sportslige resultater, men som sådan blev spørgsmålet aldrig stillet i form af: "Hvad så, skal vi fyre Poul Hansen?" Sådan var det aldrig.«

Harmoni og forandring

»Fodbold er en underlig størrelse. Som sådan er ingenting forandret, indtil en kontrakt bliver underskrevet eller en kamp er spillet. Man kan ikke tale om, hvad for nogle overvejelser, man gør sig. Man kan jo ikke skabe harmoni, ved at melde ud, at man vil købe nye forsvarere. Hvad tænker de fire forsvarere, som spiller så? Ud ad til har man en situation, indtil man laver forandringer. Først da kan man lade være med at benægte og begynde at sætte andre ind i situationen, og sådan vil det nok altid være,« siger Heskjær.

»For mig at se mangler AGF kun en ting. Ro og kontinuitet. Vi kunne sagtens have fyret Poul Hansen, men så havde vi i hvert fald ikke fået roen og kontinuiteten, så hvorfor ikke for en gang skyld prøve at holde fast i det, vi havde startet. Trænerfyringer har AGF ligesom prøvet masser af gange.«

Hvis vi ser bort fra Poul Hansen og fyringen, hvordan har du så oplevet de første seks måneder med pressen?

»Den tager selvfølgelig utroligt meget tid. Eller det vil sige, det er ikke mere, end jeg havde regnet med, men pressen ringer bare altid, når vi har enormt travlt med alt muligt andet. Den ringer meget sjældent belejligt, men det er der bare ikke noget at gøre ved.«

Profilering i medierne

»Jeg ser pressen, som en ekstrem god samarbejdspartner, som sikrer, at vi får en masse omtale. Det er noget nemmere, når vi sidder foran en mulig samarbejdspartner, og jeg kan tage fat i en tilfældig avis, hvor der så står en stor artikel om AGF. Samarbejdspartnerne vil jo have profilering, og det kan vi i hvert fald ikke klage over. Det skal selvfølgelig helst være positivt omtale, og det må vi jo så forsøge at hjælpe til med.«

Men AGF har jo fået en del negativ omtale i det seneste halve år. Undrer du dig aldrig over, hvor mange historier pressen er i stand til at grave frem?

»Det var mest i starten. Historien om, at jeg var medlem af FCK-fanklub, som jeg jo aldrig har været, og sådan noget. Men det stoppede hurtigt, synes jeg. Men jo - jeg kan godt undre mig over, at man kan få en historie ud af, at Kurt ikke har indbetalt sit playersponsorat. Det er for mig ligegyldigt, hvornår det kommer ind på kontoen, når aftalen er indgået. Men okay, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg undrer mig bare.«

En anden af de sager, du har kaldt en medieskabt historie, er hele debatten om Tøfting og hans mulige tiltrædelse i AGF. Hvordan oplevede du hele den sag?

»Først og fremmest sker der det, at Tøfting kommer hjem på et meget uheldigt tidspunkt. Vi havde endnu engang præsenteret et elendigt regnskab, og samtidig var der to forsvarere, som havde meddelt, at de ville stoppe. Samtidig havde vi rigeligt med folk på midtbanen, så det var altså ikke lige der, vi stod og manglede forstærkninger. Men jeg snakker med Stigs agent (Karsten Aabrink, red.) for at forhøre mig, om det kan blive til noget. Vi giver et tilbud - et meget respektfuldt tilbud, og han vender tilbage et par dage senere, at det overhovedet ikke har nogen interesse. Derefter troede jeg sådan set, at den sag var ude af verden. Jeg kunne ligesom ikke forsvare, at vi skulle bruge en masse penge på en midtbanespiller, når vi havde brug for forsvarere«.

Fortrolighed skal holdes

»Men pludselig står der så i aviserne, at Tøfting ville spille for AGF for 50.000 om måneden, mens vi skulle have budt 45.000. Nu vil jeg ikke synke så lavt, at jeg vil begynde at snakke om tal i en samtale, som jeg har lovet Karsten Aabrink, skulle være fortrolig. Men lad mig sige det på den måde, hvis der havde været 5000 kroner mellem os og Tøfting, så havde vi nok haft grundlag for forhandlinger. Og hvis Tøfting skulle være klar for 50.000, så var der nok en anden klub i Danmark, som havde taget ham,« siger Heskjær.

Men han var jo folkets mand, og ud ad til kom det jo endnu engang til at se ud som om, at det var AGF, som havde opført sig dumt? At I ikke ville have ham?

»Jamen, faktisk er det den eneste historie, hvor jeg synes, at det har været urimeligt. For jeg synes ikke, tingene hang sammen, som de er beskrevet. Jeg har hele tiden sagt, at Stig er velkommen i klubben. Men vi har altså en økonomi at tage hensyn til, og vi er nødt til at se på, hvad behovene i klubben er. Men dermed ikke sagt, at Tøfting ikke kan komme til AGF, hvis muligheden skulle byde sig en anden gang, og vi ellers kan blive enige om det økonomiske. Det kan man aldrig vide - i fodbold kan alt som bekendt ske.«

Da du tiltrådte, sagde du, at I blandt andet skulle udvikle 'brand'et AGF'. I den forbindelse lancerede i AGF Event, der sammen med Dorthe Foged skulle udvikle et selskab, som skulle lave arrangementer og være med til at tjene penge for AGF. Tre måneder efter i startede samarbejdet med Dorthe Foged, måtte I afbryde det - er det ikke endnu en typisk, så-gik-det-galt-igen-i-AGF-historie?

»Jeg kan da godt se, at man kan tænke sådan. Men sådan oplever jeg det nu ikke. Kemien mellem Dorthe Foged og AGF passede bare ikke sammen, og sådan er det jo engang imellem. Og under alle omstændigheder, må vi i hvert fald ikke blive bange for at kaste os ud nye projekter, bare fordi vi er bange for, det kan gå galt.

Brand'et skal styrkes

»Og desuden eksisterer AGF Event stadig. Vi har store forventninger til det, og jeg er sikker på, at det nok skal blive en del af AGF, som kan være med til at udvikle og arbejde for AGF. Det bliver aldrig en pengemaskine, der kan redde vores bagdel, men det bliver et selskab, som styrker brand'et, og som kan være med til at gøre AGF mere synlig i byen.«

»Jeg har en ambition om, at AGF skal være byens hold. Vi skal af med det imageproblem, vi har, men det kommer ikke, ved kun at tale om det. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi for eksempel blev aktive i forbindelse med Festugen. Ikke kun med en kamp ude på stadion, men ligeså meget i forhold til resten af ugen hernede i byen.«

Men kan du ikke se, at det bliver endnu et kuldsejlet AGF-projekt? Det er vel ikke lige det, I har brug for?

»Jamen, jeg synes ikke det er kuldsejlet. Tværtimod, er der kommet gang i flere arrangementer, og jeg har stor tro på, at det lykkes. Vi har holdt nogle møder med forskellige folk, som alle siger, at det kan lade sig gøre. Jeg er overbevist om, at en af grundene til vores store tilskuerfremgang, havde noget med bedre arrangementer i forbindelse med hjemmekampene at gøre, og det var AGF Event jo i høj grad en del af. Det kan godt være, vi skal tilføre event-delen flere ressourcer, men jeg ser det helt klart, som et aktiv, vi skal holde fast i.«

Hvis man skal tilføre ressourcer, så hænger det jo også sammen med økonomien. Hvordan ser det ud?

»Det ser godt ud. Vi er jo lige startet på et nyt budgetår, så det ser rigtig godt ud. Men det er selvfølgelig svært, for der skal passes på hele tiden. I AGF kan der godt være meget lidt forståelse for, at vi ikke lige har råd til det ene og det andet. Det ligger dybt i mange AGF'ere, at vi plejer at klare tingene selv, og at vi altid har været klubben, som havde lidt mere end de andre, og for dem er det hårdt, når de ikke lige kan få 5000 kroner til et eller andet, som de måske tidligere bare har kunnet hæve.«

»Det er selvfølgelig heller ikke et spørgsmål om 5000 kroner til en enkelt ting, men når der kommer ti mennesker om dagen, 365 dage om året, så har du en af forklaringerne på, hvorfor vi havde et kæmpe underskud på godt 10 millioner kroner sidste år.«

Men hvad er udsigterne så? I har talt om, at regnskabet skulle gå i nul i år, er det realistisk?

»Ja, det er realistisk. For en gang skyld har AGF ikke sprængt lønbudgettet op til den her sæsonstart. Vi ligger på den kurs, vi har udstukket, og faktisk er der hul i økonomien, så vi har råd til en eller to nye spillere mere«.

Nye sponsorer

»Vi har budgetteret med, at vi skal nå 12.000 tilskuere i snit, og vi har budgetteret med, at vores sponsorindtægter skal stige yderligere 15-20 procent. Og det, synes jeg, ser lovende ud - ikke mindst på sponsorsiden, hvor vi snart kan præsentere nogle nye sværvægtere, ligesom vi kan konstatere at salget af sæsonkort går helt forrygende.«

»Men det kræver selvfølgelig, at vi får sportslig succes, hvis vi skal løfte det hele. Jeg er blevet meget overrasket over den tilskueropbakning, der er i forhold til AGF, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kan blive til, hvis vi kommer med i top fem.«

Nu taler du selv om de sportslige ambitioner. Poul Hansen har været noget mere afdæmpet i år, end han var sidste år og snakker om en midterplacering. Hvad snakker ledelsen om?

»Jamen, vi er da mindst lige så meget optimister, som vi var sidste år. Nøgternt set, var vi ikke langt fra målet med en midterplads i sidste sæson, en sejr mere og vi havde stort set nået det. Så jeg mener, at vi skal op i top fem - det må endda gerne være lidt bedre end det, men det er helt klart vores mål.«

Hvorfor siger Poul Hansen så midterplacering?

»Da jeg var i detailbranchen, gjorde jeg også, hvad jeg kunne for at underspille vores rolle. Men jeg mener, at vi har holdet til at komme op, og det skal vi. Vi har ambitioner om at spille med om Europa Cup-billetter hvert år, så det er nu, vi skal til at vise, hvad vi duer til,« siger Frank Heskjær.

christian.huttemeier@jp.dk