Skydning: Svage nerver knuste medaljedrømmen
Efter endnu en skuffelse ved en stor turnering, overvejer Susanne Meyerhoff at tilknytte en psykolog.
Athen
Ildrød i hovedet bad Susanne Meyerhoff om tilladelse til at forlade banen og sunde sig i et par minutter.
Der var kun affyret 3 af de 40 skud, og danskeren var allerede ude i en hård mental kamp med sig selv.
Dén duel var hun aldrig i nærheden af at vinde. Danmarks første realistiske medaljehåb i Athen blev forvandlet til en trist 21. plads i 10 meter luftpistol.
En disciplin, der vel bedst kan sammenlignes med en kirurgs arbejde. Hånden må ikke rykke sig en tøddel og arbejdsfeltet er ekstremt begrænset. Samtidig er det mentale pres - især under en OL-konkurrence - nærmest umenneskeligt.
10 meter lyder måske ikke af så meget, men visuelt er det enormt langt. Især når man skal ramme inden for et felt, der er på størrelse med en én-krone. Ellers får man ikke de 10 maksimumpoint. I sig selv virker det umuligt blot at ramme den 12x12 cm store skive med en basketball.
Susanne Meyerhoff ramte én-kronen 21 gange på 40 skud. Blandt verdens bedste skytter er det ikke godt nok til en topplacering. Hendes samlede score på 379 var 10 point under hendes bedste nogensinde, hvilket var en skuffelse. Til OL skal man toppe, men Meyerhoff nåede end ikke sit normale niveau. Hun var fem point fra en finaleplads.
»Jeg glemte at stole på mig selv, hvilket altid er en dårlig egenskab. Jeg måtte kæmpe med nerver fra første skud. Det var svært at komme rigtigt i gang, da den mentale blokade først var inde i mit system,« fortalte Meyerhoff.
For fire år siden græd hun mange tårer efter skuffelsen i Sydney, men der var ikke antydningen af samme reaktion denne gang.
»Dengang kunne I skrabe mig op fra gulvet. I dag præsterede jeg i det mindste mit bedste OL-resultat i tredje forsøg, så jeg er egentlig ikke voldsomt skuffet,« fastslog hun med et smil.
Det virkede som om, at omgivelserne var mere kede af 21. pladsen, end Meyerhoff selv. Hun ved også bedre end andre, at balancen mellem succes og fiasko i skydning er et spørgsmål om millimeter. Af de 41 deltagere var der 30 potentielle olympiske vindere, mente Meyerhoff.
Ingen dresscode
Skydningen blev heller ikke nogen succes for Gundegmaa Otryad, men skytten fra Mongoliet kunne have stået på OL-skamlen og modtaget guld i sine slidte, hullede cowboyshorts. Fra tilskuerpladserne i Markopoulo Olympic Shooting Center var det et sælsomt syn ud over de 41 olympianere. Det mindede mest af alt om synet fra cafeteriet i en bowlinghal. Dresscode er ikke indført i skydning.
Iranske Nasim Poor Hassan kæmpede sin OL-chance i en klassisk muslimsk heldragt med tørklæde. Amerikaneren Elizabeth Callahan havde valgt at tømme sit magasin iført ikke-matchende golftøj. 21. pladsen var ikke prangende, men i sin nydelige danske paradedragt var Susanne Meyerhoff til gengæld en fryd for øjet.
Det var ikke på grund af påklædningen, at danskeren undervejs slog sig selv et par gange på låret. Hun var sur på sig selv, når koncentrationen svigtede. Det gjorde den allerede ved det andet skud. Ni gange hævede Meyerhoff pistolen og tog sigte. Men blot for at sænke den igen, tørre sine hænder, ryste på hovedet, drikke vand eller kigge frustreret ud til siden.
Otte minutter tog det hende at afvikle det ene skud, der endte med at blive en nier.
Alle skytterne har halvanden time til at afvikle de 40 skud. Meyerhoff var færdig med sin serie, da der blot resterede to minutter af seancen.
»Susanne brugte alt for lang tid i starten.
Dels kom hun under tidspres, dels er det mentalt hårdt, når man ikke føler sig klar til at skyde. Susanne ville være bedre, hvis hun lærte at skyde som en maskine.
Hun tænker for meget over tingene. Jeg kunne ret hurtigt aflæse på hendes kropssprog, at det ikke var hendes dag,« forklarede landstræner Klavs Jørn Christensen.
Bekymret landstræner
Han var bekymret over det faktum, at den ellers så stærke skytte altid kikser ved OL eller VM. Hun har sportens tredje højeste pointscore og har vundet EM tre gange. Meyerhoff betragtes som en del af verdenseliten.
»Jeg kan godt frygte, at Susanne aldrig lærer at få styr på nerverne i de helt store turneringer. Vi må hjem og snakke sammen om fremtiden. Måske vi skal have en psykolog tilknyttet,« sagde landstræneren.
Tanken blev bakket op af Susanne Meyerhoff.
»Mine fremtidsplaner handler meget om den kommende tids udmeldinger fra Team Danmark. Der er først VM i 2006, så det store støtteapparat sættes der næppe i gang for mig her og nu. Men jeg er stadig sulten, og er uden tvivl klar til VM om to år. Jeg har aldrig nydt min sport så meget som nu. Jeg er også med i Beijing i 2008, hvis jeg stadig har det på samme måde. Jeg er vild med at deltage i OL trods de mindre gode resultater. Men i dag var da ikke så elendigt, som mine tidligere præstationer. Derfor er jeg ikke knust over denne præstation,« sluttede Meyerhoff.