Fodbold: Helle Jensen stopper
Dansk kvindefodbolds nok største profil, Helle Jensen fra mesterholdet Fortuna Hjørring, stopper karrieren efter denne sæson, oplyser Nordjyllands Radio.
Den 31-årige angriber, der er topscorer i Elitedivisonen med 25 mål i 19 kampe, har mistet gnisten og mener at have aftjent sin værnepligt efter 15 år på topplan.
Hun sagde farvel til landsholdet efter De Olympiske Lege i Atlanta og 76 landskampe, som stadig er rekord.
/ritzau/