Badminton: Danmarks VM-Hold
Det danske kontingent til badminton-VM i Brøndby-Hallen er på 27 spillere. Mange af dem har realistisk gode medaljemuligheder, mens nogle blot er med for at lære den internationale stemning/intensitet på højeste niveau.
HERRESINGLE
PETER GADE
CHRISTENSEN: 22 år, Kastrup-Magleby, 178 cm. Topseedet (1 på verdensranglisten). Højrehåndspiller, udlært i Gug og Højbjerg. Samboende på Frederiksberg med Camilla Martin. Vinder af All England og Japan Open 1999. Golf som hobby, ingen uddannelse. Offensiv spiller, der har fået styr på defensiven.
POUL-ERIK
HØYER LARSEN: 33 år, Lillerød, 189 cm. Seedet 4 (4). Venstrehåndsspiller, udlært i Helsinge. Bor i England med hustruen Heidi. Olympisk mester 1996, to gange VM-bronze indiduelt og tre gange for hold. All England mester i 1995 og 1996. Verdens bedste netspiller med store fighteregenskaber. Student med lystfiskeri som hobby.
THOMAS
STUER-LAURIDSEN: 28 år, Gentofte, 191 cm. Seedet 7 (7). Hørehåndsspiller, uddannet i Lillerød. Bor single i England. Individuel VM- bronzevinder to gange og fire gange for hold. Dansk mester 1992-94. Stor rækkevidde og vinderpsyke med henholdende spil. Student, passioneret golfspiller.
KENNETH JONASSEN: 24 år, Herning/Uerdingen, Tyskland, 188 cm. Seedet 12 (12). Højrehåndsspiller, uddannet i Herning. Bor single på Frederiksberg. Kvart-og semifinale i Korea og Taiwan Open 1999. Stabil på højt niveau, tålmodig angrebsopbygger med tilnavnet "krogen", moden til internationalt gennembrud. HHX-uddannelse og Livgarden.
PETER RASMUSSEN: 24 år, Wiesbaden, Tyskland, 176 cm. Seedet 13 (13). Venstrehåndsspiller, uddannet i Nykøbing Falster og Hillerød. Bor i England, forlovet med Josefine. Regerende verdensmester og to gange hold-bronze, dansk mester 1997 og 1999. Plaget af mange skader siden VM-guldet men den komplette spiller i kraft af kinesisk spillestil med hopsmash og perfekt benarbejde. Studerer zoneterapi og akupunktur efter afbrudte medicinstudier.
DAMESINGLE
CAMILLA MARTIN: 25 år, Gentofte, 174 cm. Seedet 3 (3). Højrehåndsspiller, uddannet i Højbjerg. Bor på Frederiksberg med Peter Gade. Tre gange VM-bronze for hold, dansk mester de seneste ni år. Vinder af Swiss, Danish og Hong Kong Open 1998. Sikker spillestil under stadig udvikling med baghåndsdrop som giftigt våben. Student, interesserer sig for indretning og bøger.
METTE SØRENSEN: 23 år, Triton Aalborg, 167 cm. Seedet 8 (9). Højrehåndsspiller, uddannet i Vrå og Triton. Bor i Aalborg, hvor hun efter en kontoruddannelse er startet på seminariet. VM-bronze for hold 1997, vinder af mindre internationale turneringer. Har slået Camilla Martin. En taktiker med sikkert og tungt grundspil før hårde smashes.
METTE PEDERSEN: 25 år, Skovshoved, Useedet (30). Hørehåndsspiller, uddannet i Nr. Broby. Flyttede med kontoruddannelse for to år siden fra Svendborg til København. VM-bronze for hold 1997. Vinder af Russian Open 1997. En beskeden angrebsspiller med fin teknik, maskerede slag og godt netspil.
CHRISTINA
B. SØRENSEN: 21 år, Horsens, 180 cm. Useedet (28). Venstrehåndsspiller uddannet i Horsens. Student. Gode resultater i mindre internationale turneringer, også i damedouble. Slidende fighter i aggressiv stil med hårde smashes og clear.
DOUBLER
JENS ERIKSEN: 29 år, Ballerup/Lillerød, 190 cm. Herredouble med Jesper Larsen, seedet 6 (5), mixeddouble med Mette Schjoldager, seedet 16 (-). Hørehåndsspiller, gift med Susanne. Uddannet i Hvidovre, og er feltets eneste håndværker, automekaniker. Mange store resultater i mix med Marlene Thomsen, der på grund af en skade kun stiller op i damedouble ved VM: VM-sølv i i 1995 med Helene Kirkegaard, VM-sølv i 1997 med Thomsen. Stor rækkevidde, mange angrebsslag, tager chancer ved nettet. Sluger action-romaner.
PERNILLE HARDER: 21 år, Kastrup-Magleby, 169 cm. Damedouble med Helene Kirkegaard, seedet 8 (5). Højrehåndsspiller, single. Uddannet i Højbjerg. Vinder i mindre internationale turneringer med skiftende makkere. Semifinale ved DM i år med Kirkegaard. Stort og lovende talent med godt humør, når det ikke gælder orden i lejligheden i København. Habil tennisspiller, lillesøster til fodboldspilleren Bo Harder.
JON
HOLST-CHRISTENSEN: 30 år, Lillerød, 174 cm Mixeddouble med Ann Jørgensen, seedet 7 (6). Højrehåndsspiller, gift med Carina i Hillerød efter nogle år i Frankrig. En af de rutinerede VM-deltagere, med VM sølv sammen med Thomas Lund i 1991 og 1995 og sammen med Grete Mogensen i 1993 efter bronze i 1991. 4 gange bronze i hold-VM. Dobbelt All England mester i 1993 med Lund og Mogensen. Mange gange dansk mester. En stærk defensiv spiller krydret med hopsmash og hopdrop. Passioneret golfspiller.
ANN JØRGENSEN: 25 år, Lillerød, 172 cm. Mixeddouble med Jon Holst-Christensen, seedet 7 (6) og damedouble med Majken Vange, seedet 4 (4). Højrehåndsspiller. Uddannet i Lillerød sideløbende med en lovende håndboldkarriere, der blev stoppet af en knæskade. To gange VM- bronze for hold, semifinale ved All England i 1996 og 1998 med Lotte Olsen og Holst. Dansk mester i 1996 og 1997 med Thomas Stavngaard. Vinder af Danish Open med Majken Vange (1997) og Holst (1998). Stærk på den forreste del af banen, godt blik for nettet.
ANN-LOU LØRGENSEN: 21 år, Kastrup-Magleby, 168 cm. Damedouble med Mette Schjoldager, seedet 13 (7). Højrehåndsspiller. Opvokset i Beder-Malling ved Århus og fik VM-chancen efter DM-guldet i år. Træningsnarkoman, smilende all-rounder, TV-narkoman.
HELENE KIRKEGAARD: 28 år, Lillerød, 173 cm. Mixeddouble med Janek Roos, seddet 12 (11), damedouble med Pernille Harder, seedet 8 (5). Højrehåndsspiller. Psykologistuderende, uddannet i Lillerød. Tidligere dansk mester i mix med Thomas Stavngaard (1996 og 1997), Danish Open mester med Jon Holst-Christensen i 1998. VM-sølv i 1995 med Jens Eriksen. Bedst til rette bag på banen med hårde smashes og ryk frem mod nettet.
MICHAEL LAMP: 21 år, Lillerød, 181 cm. Herredouble med Jonas Rasmussen, useedet , nummer 18 på verdensranglisten med Martin Lundgaard. Højrehåndsspiller. Udlært i Søllerød. VM som lærlingetjans.
JESPER
ALSING LARSEN: 26 år, Hvidovre, 180 cm. Herredouble med Jens Eriksen, seedet 6 (5). Studerende ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser, udlært i Nr. Broby på Fyn. Højrehåndsspiller, ugift, formand for spillerforeningen. VM- bronze for hold i 1997, vinder af Copenhagen Masters og Swiss Open i HD. Stabil spiller, der arbejder hårdt for sagen.
JIM LAUGESEN: 24 år, Gentofte, 183 cm. Herredouble med Michael Søgaard, seedet 5 (20). Højrehåndsspiller uddannet i Grantoften, litograf. Holdets humørbombe, der dog er blevet lydddæmpet med årene. VM-holdbronze i 1997, tidligere makker med Thomas Stavngaard. Computer-nørd og Brøndby-fodboldfan.
RIKKE OLSEN: 24 år, Kastrup-Magleby, 179 cm. Damedouble med Marlene Thomsen, seedet 3 (3), mixeddouble med Michael Søgaard, seedet 3 (3). Trods sin unge alder en landsholdsveteran men mange titler siden sit juniorverdensmesterskab i mixeddouble med 1992 med Jim Laugesen. Et af de sikre medaljebud. Højrehåndsspiller, kæreste med Thomas Stavngaard. Sikkert grundspil. viljestærk, flot defensiv. Alsidig og hele tiden under udvikling. To individuelle bronzemedaljer og to for hold ved tidligere VM.
LARS PAASKE: 23 år, Skovshoved, 186 cm. Herredouble med Thomas Stavngaard, useedet (-). Ugift civilokonomi-studerende, oplært i Ølstykke, højrehåndet. Et stortalent, der nyder spillet. Rolig, godt overblik -ambitioner om verdenstoppen.
JONAS RASMUSSEN: 21 år, Værløse, 184 cm. Herredouble med Michael Lamp, useedet (-). Højrehåndet, lidt sky person udenfor banen. Den tidligere Odder-dreng drømmer om journalistik efter badmintonkarrieren. Gode internationale resultater på lavere plan med diverse makkere. Efter militærtjeneste satser den hurtige netspiller på verdenstoppen. VM som lærling.
JANEK ROOS: 24 år, Kastrup-Magleby, 197 cm. Mixeddouble med Helene Kirkegaard, seedet 12 (11). En vildmand med skostørrelse 47. Nåede semifinalerne ved årets DM med Kirkegaard og Michael Søgaard. Single, oplært i Ringsted, HH-studerende. Temperamentet får frit spil på banen for den tidligere håndboldspiller.
METTE SCHJOLDAGER: 22 år, Hvidovre, 168 cm. Damedouble med Ann-Lou-Jørgensen, seedet 13 (7), mixeddouble med Jens Eriksen, seedet 16 (-). Dansk mester i damedouble, har givet den ugifte double-specialist VM-chancen, hvor hun i mix danner par med Eriksen, da Marlene Thomsen kun stiller op i en række. På verdensranglisten er hun nummer 14 med Michael Lamp. Højrehåndsspiller opvokset i Viby, Sjælland, studerende.
THOMAS
STAVNGAARD: 24 år, Lillerød, 178 cm. Herredouble med Lars Paaske, useedet (-). Ny konstellation efter bruddet med legekammeraten Jim Laugesen. VM- bronze for hold 1997. Skiftende makkere gennem årene i både herredouble og mix. Samboende med Rikke Olsen, interesserer sig også for børn og dyr. Dansk mester i mix 1996 og 1997 med Ann Jørgensen.
MICHAEL SØGAARD: 30 år, Kastrup-Magleby, 184 cm. Herredouble med Jim Laugesen, seedet 5 (20), mixeddouble med Rikke Olsen, seedet 3 (3). Fire gange bronze ved VM, dansk mester i mix med Rikke Olsen og DM-bronze med Janek Roos. Ungkarl bosiddende på Frederiksberg, højrehåndet, oplært i Herning. Den bedste danske tekniker, hurtig og benarbejde af topklasse. Den komplette badmintonspiller, når temperamentet styres, og humøret er på plads.
MARLENE THOMSEN: 28 år, Skovshoved, 175 cm. Damebouble med Rikke Olsen, seedet 3 (3). Var kvalificeret også i mix, men på grund af rygskade stiller hun kun op i damedouble. Massør og zoneterapeut der læser merkonom og i det hele taget i kraft af sin solide fynske baggrund i Nr. Broby hviler i samlivet med sportschef Thomas Lund. VM-guld med Lund i 1995 foruden hold-bronze. VM-sølv i 1997 med Jens Eriksen plus hold-bronze. Adskillige nationale og internationale titler.
MAJKEN VANGE: 23 år, Gentofte, 175 cm. Damedouble med Ann Jørgensen, seedet 4 (4). HH-studenten er oplært i Højbjerg og har ved de seneste grand prix stævner opnået semifinaler med Ann Jørgensen efter tidligere samarbejde med Pernille Harder og Jesper Larsen. En solid og 100 procent engageret spiller, der bruger en del tid på rulleskøjter og computer.