Europæiske klubber værdsætter japansk flid

Høj kvalitet, stor ærgerrighed, fornuftig pris og lav risiko.

Det er de væsentligste forklaringer på, at fodboldklubberne i Danmark og resten af Vesteuropa i de seneste år har åbnet øjnene for det japanske marked.

Omkring 100 japanere spiller i de største vesteuropæiske lande. Det er en femdobling siden 2010.

Og det er ikke bare andenrangsligaer og -klubber, der har fået selskab fra øst.

I denne sæson er der eksempelvis hele ni japanere på kontrakt i Premier League, hvilket er rekord. Blandt de tungeste navne finder man Liverpools Wataru Endo og Brightons Kaoru Mitoma, mens VM-målmanden Zion Suzuki er blandt ligaens fire nye japanere denne sommer.

Agenten Joel Pannick, der arbejder for agentfirmaet CAA Base med over 60 japanske spillere i folden, mærker, at klubberne i højere grad end tidligere føler sig sikre på et godt match, når de vil hverve en japaner.

»Der er ikke mange eksempler på, at de japanske spillere har svært ved at falde til fodboldmæssigt, kulturelt eller personligt. Det føles ikke som en risiko længere, og den ubekendte faktor har de mange dygtige japanske spillere været med til at tage ud af ligningen,« siger agenten til AFP.

Sprogbarrieren er forsvundet, påpeger han.

»Alle spillere, der er omkring det japanske landshold, taler f.eks. engelsk på et rimeligt niveau,« siger Joel Pannick.

Også i Superligaen

I mange år var Junichi Inamoto skrækeksemplet på japansk rekruttering.

I 2001 blev han hentet til Arsenal, men var ikke god nok til at opnå en eneste kamp for holdet – i stedet fik han det lidet flatterende øgenavn ”T-shirt” med henvisning til, at han måtte være hentet af kommercielle og ikke sportslige årsager.

Det trak et helt japansk pressekorps til Farum og fik stor opmærksomhed, da målmanden Yoshikatsu Kawaguchi i 2003/04-sæsonen stod otte kampe for FC Nordsjælland og var den første japaner i Superligaen.

De seneste år har danske klubber også fået lidt mere forkærlighed for japanere. Ud af de syv japanere, der har optrådt i Superligaen, har fem af dem debuteret siden 2023.

Og man kan roligt forvente, at der kommer flere forbi dansk fodbold fremover. Sådan lyder det fra AaB’s sportschef, John Møller, der har hentet en enkelt japaner til 1.-divisionsklubben.

Tidligere var han mand for at finde bundesligaprofilen Yuito Suzuki, som Brøndby hentede i 2023 og solgte to år senere for mere end ti gange indkøbsprisen.

Over en bred kam er japanske fodboldspillere »godt skolet« og har nogle spidskompetencer, der passer til den moderne fodbold, vurderer John Møller.

»De er vant til at træne, de er ydmyge, hårdtarbejdende og gør alt for at udfylde den rolle, de bliver tildelt på et fodboldhold. De stiller ingen spørgsmål, men arbejder benhamrende hårdt.«

»Meget ofte er de japanske spillere hurtige på fødderne, og de er i stand til at kunne accelerere og decelerere meget hurtigt, så de kan komme hurtigt ind og ud af aktioner, og så er de i stand til at løbe meget.«

»De har ydeevnen til at kunne indgå i mere krævende spillestile, og det passer meget godt med trenden i fodbold, og det er en forklaring på, hvorfor der bliver kigget mod det marked,« siger han.

En solstrålehistorie

De mange eksempler på dygtige japanske spillere i Europa får også deres transferpriser hjemme i Japan til at stige.

»Jeg har haft en følelse af, at man får meget for pengene i Japan, men jeg tror, at de er ved at komme efter det. Indtil for ganske nylig var overgangssummerne noget lavere, end man ser i Europa. De japanske klubber har ikke haft fokus på at sælge spillere, men på at udvikle dem til eget brug.«

»Mange klubber i Japan har spillet med den samme stamme over mange år. Det er mere nyt, at man er blevet et eksporterende land af fodboldspillere,« siger John Møller.

Han fortæller, at det vanskeligste ved at spotte talenter i Japan er, at fodbolden er organiseret i skole-, gymnasie- og universitetsregi, før spillerne typisk først i en voksenalder tilknyttes en professionel klub.

John Møller glædede sig derhjemme, da han så Yuito Suzuki score hattrick i Bundesligaens premiererunde i august. Han påpeger, at Suzuki havde behov for en tilvænningsperiode i Europa, og at andre landsmænd må forventes at have det samme.

»Han er en solstrålehistorie. Han havde det ikke så let, da han var på lån i et halvt år i Frankrig, og i de første fire måneder i Brøndby havde han det også svært.«

»Den integration skal man være opmærksom på. Det kan godt være, at man kan se et højt niveau hos en spiller, men der følger også nogle andre ting med, før det kan overføres til succes på banen, og det tager noget tid,« siger John Møller.