Cykelunion spænder livremmen ved dyrt VM

Hvis Mikkel Honoré eller Solbjørk Minke Anderson vil have en mekaniker til at finpudse deres reservecykel, inden de skal i aktion ved VM, er det ikke sikkert, der er tid.

Hvis en juniorrytter har brug for massage efter et hårdt træningspas, kan han glemme det.

Staben omkring de danske ryttere ved den kommende uges VM i landevejscykling i Montreal er skåret helt ind til benet.

Et mesterskab i Canada er en dyr affære for Danmarks Cykle Union (DCU), der i forvejen har svært ved at få pengene til at slå til.

»Det er desværre meget et spørgsmål om at vende hver en femøre, og det har vi også gjort her. Det er lidt med lodder og trisser,« siger DCU’s elitechef, Morten Bennekou.

Hvor stramt VM-budgettet er, blev illustreret, da unionen mandag udvidede mændenes U23-hold med to ryttere, så Danmark bruger alle sine seks kvotepladser i løbet.

Oprindelig var der kun råd til fire. Men »gennem et sparsommeligt arbejde i den sportslige elitesektor og ikke mindst et stort bidrag fra Mads Pedersen er det nu lykkedes«, som landstræner Michael Mørkøv formulerede det.

Mads Pedersen har sat tøj, hjelm og andre genstande fra sommerens Tour de France på auktion for at spæde til VM-puljen.

Men for den sportslige ledelse er det en konstant afvejning, om fremskaffede midler skal bruges på ekstra ryttere eller på at forbedre rammerne for dem, der allerede er udtaget.

»I forhold til antallet af ryttere har vi aldrig været smallere bemandet i staben, end vi er denne gang. Men det er alle indforstået med. Vi vil jo gerne have flest mulige ryttere med,« siger Morten Bennekou.

Meget af planlægningen er gået med at finde besparelser, så man ikke havnede i samme situation som ved VM i Rwanda sidste år, hvor junior- og U23-rytterne måtte blive hjemme fra sæsonens største begivenhed.

»Vi har skåret ned på soigneurs og mekanikere, så det kan være, at reservecyklerne ikke står lige så skarpt, som de kunne, hvis vi havde haft flere folk med.«

»Der er heller ikke massage til alle hver dag, som vi plejer at stille til rådighed. Juniorrytterne får kun massage dagen før konkurrence, hvis de altså ønsker det. Vi har også lejet et minimum af biler og sparet lidt på andre støttefunktioner rundt om holdet,« opremser elitechefen.

Han vurderer, at staben nu er skåret så langt ned, som det er forsvarligt, når man samtidig skal give rytterne rimelige muligheder for at levere gode præstationer.

»Selvfølgelig betyder det noget, at vi mangler nogle folk, for hvis det ikke gjorde det, skulle de jo ikke have været med de andre år. Men det svækker os ikke i en grad, så vi ikke kan stå inde for det, når situationen er, som den er,« siger Morten Bennekou.

Trods besparelserne er der langtfra tale om en trup, hvor alle kvotepladserne er besat.

Som unionens flagskib kommer det mandlige elitehold med fuldt mandskab, hvilket vil sige otte ryttere. U23-mændene har efter de to sene tilføjelser også opfyldt den maksimale kvote på seks.

Men hverken hos juniorerne eller i de tre kategorier hos kvinderne har Danmark udtaget så mange ryttere, som man har lov til.

Der er heller ikke nogen danskere til start i kvindernes enkeltstart, der åbner mesterskabet søndag eftermiddag.

Det er dog ikke udelukkende et spørgsmål om at spare, men også mangel på konkurrencedygtige ryttere i nogle kategorier.

»Selv hvis vi havde pengene, er der ingen grund til at bruge dem dumt. Vi ville ikke sende ryttere til alle pladser alligevel, fordi ruterne i Montreal er så selektive. Det ville ikke give mening at sende fuldt hold alle steder,« siger Morten Bennekou.

VM-udflugten koster DCU mere end 1 mio. kr. Det er mange penge i et forbund, der kæmper med store udgifter til de olympiske satsninger i banecykling og BMX, hvor kvalifikationsløbene er spredt ud over hele verden.

To dyre landevejs-VM i træk får da også elitechefen til at fundere over, om pengene på ungdomsrytterne kunne bruges bedre.

»Vi skal selvfølgelig stille med stærkest mulige hold i eliteklasserne. Men juniorerne og U23-rytternes VM-deltagelse koster 800.000 kr. i år. Man kan godt tænke på, hvad man ellers kunne have fået for de penge. Hvor mange europæiske etapeløb kunne vi køre for de samme penge, hvor hver enkelt rytter fik mange flere starter, som kunne bibringe noget til udviklingen.«

»Det skal så holdes op imod, at VM er et særligt udstillingsvindue. Og man møder ikke meget forståelse rundt omkring, hvis man siger, at VM ikke er så vigtigt.«

»Det er jo heller ikke rigtigt, men det har altså en pris, især når det er så langt væk,« siger Morten Bennekou.