Fortsæt til indhold
Sport

Rolf Sørensen og Touren er uadskillelige

Efter et års fravær er Rolf Sørensen til sommer tilbage bag mikrofonen i Tour de France. Sørensen, der den 20. april fylder 60 år, er Danmarks mest vindende rytter.

/ritzau/

Man fornemmer altid den smittende optimisme, når Rolf Sørensen sætter sig ved Dennis Ritters side i kommentatorboksen under Tour de France.

Ofte har han lige kørt den sidste del af ruten på dagens etape eller hilst på et par af sine mange bekendtskaber fra en lang karriere i cykelverdenen, inden de nye strabadser skal udspille sig på de franske landeveje.