- For abonnenter
Jimmi Andersen springer fra 20 meters højde: »Det duer ikke, hvis man er bange«
Som "high diver" har man travlt. Travlt med at komme rundt i luften inden man rammer vandet med omkring 80 kilometer i timen fra 20 meters højde. Og det gør det ikke mindre nervepirrende, at blot én forkert landing kan få alvorlige konsekvenser. Jimmi Andersen er dog ikke bange op til DM denne lørdag – heller ikke selv om hans ven engang kom helt galt afsted.
»Er han ikke bange?« lød det spørgende fra et barn, der klistret til sin mors ben havde knebet øjnene godt sammen. Akkurat, som man gør det i en gyserfilm, når musikken varsler et stort chok.
»Det tror jeg ikke – han ligner en, der har prøvet det før,« kom det retur, inden de sluttede sig til den lille gruppe mennesker, der tilfældigt var endt som tilskuere til udspringstræning fra øverste vippe i Aarhus Svømmestadion.