Britiske myndigheder godkender milliardsalg af Chelsea

Todd Boehly og resten af konsortiet vil købe Chelsea for 36,9 milliarder kroner, har London-klubben oplyst.

Den britiske regering har onsdag godkendt salget af Chelsea.

Det betyder, at et konsortium med amerikanske Todd Boehly i spidsen kan gennemføre et køb og blive ny ejer i stedet for russiske Roman Abramovich.

Tirsdag aften godkendte Premier League også salget af Chelsea, så alle instanser har givet grønt lys.

De nye ejere bestod den test, som alle ejere og direktører i Premier League skal gennemgå, skrev ligaen på sin hjemmeside tirsdag.

Dermed slutter eventyret i Chelsea endegyldigt for Abramovich.

Den britiske kulturminister Nadine Dorries forklarede, at regeringen allerede godkendte salget af Chelsea, få timer efter at Premier League gjorde det samme tirsdag aften.

- Vi er tilfredse med, at provenuet fra salget ikke vil gavne Roman Abramovich eller andre sanktionerede personer, skriver Dorries på Twitter.

Russeren købte Chelsea i 2003, men blev tvunget til at sælge klubben, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar. Han blev ramt af heftige sanktioner fra både EU og den britiske regering.

Todd Boehly og resten af konsortiet køber Chelsea for 4,25 milliarder pund. Det svarer til cirka 36,9 milliarder kroner. Det har Chelsea tidligere oplyst.

21,7 milliarder kroner går til at overtage samtlige aktier i klubben. Desuden forpligter konsortiet sig til at investere 15,2 milliarder kroner i klubben.

Pengene skal blandt andet gå til investeringer i fodboldklubbens stadion, Stamford Bridge, klubbens førstehold, kvindehold og ungdomsakademi.

Roman Abramovich får dermed ikke del i pengene. En af de sanktioner, han er ramt af, går på, at han ikke må tjene penge på britisk grund.

Chelsea har tidligere meddelt, at pengene fra salget vil blive overført til en indefrosset britisk bankkonto, som efter planen skal doneres til velgørenhed.

Efter de seneste godkendelser i salgsprocessen har Chelsea endnu ikke givet lyd fra sig og uddybet, hvordan pengene fra salget helt præcist skal fordeles og bruges.

Den nye ejer, Todd Boehly, er medejer af de to sportshold fra Los Angeles. Det drejer sig om Los Angeles Lakers og Los Angeles Dodgers, som spiller henholdsvis basketball og baseball.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.